Annonce

Annonce

Brev:

Dårlig søvn - 18 måneder dreng


12. september 2020

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Dårlig søvn - 18 måneder dreng

Kære Helen,

Vi er forældre til en glad og aktiv dreng på 18 måneder, men som aldrig har haft den bedste søvn.

Nu er vi ved at være meget trætte og føler vi har forsøgt meget uden held, derfor håber vi at et råd fra dig kan hjælpe.

Vores søn er svær at putte i egen seng og har mange opvågninger om natten, hvor han ved første opvågning kommer ind i vores seng.

Derudover har vi fået indført en dårlig vane - nemlig smoothies eller mælk når han vågner, og det er tydligt at han nu ikke vil sove uden noget at spise/drikke (i løbet af natten).

Han bliver puttet ved 20-tiden, og lidt før får han ofte havregryn, banan og lun mælk eller lidt grød.

Derefter står den på tandbørstning, ind på eget værelse: ren ble og nattøj, sidde på skødet og få læst en bog, sige godnat til værelset og synge en sang samtidig med at han kommer over i sin seng med sin bamse (han sover ikke uden bamsen om natten).
Derefter starter han enten med at græde, eller lege og pludre/snakke, og hvis vi går fra ham starter gråden og skrigene.

Vi har forsøgt at gå frem og tilbage, og i ...


Annonce

... perioder har det fungeret at sige godnat og gå, han græder og vi kommer derind og siger godnat og lægger ham ned og går ud etc.
Hvis det var far der puttede tog dette frem-og-tilbage 5-10 min, og hvis det var mig (mor) 30-45 min, før han faldt i søvn.

Når han endelig sover (ofte først omk kl 21) så vågner han typisk efter 2 timer og græder og skriger og vi får ham først til ro ved at tage ham med ind i vores seng, og ofte med en snack, hvorefter han putter sig ind til os.
Fra kl 23 til 7 vågner han et sted mellem 2 og 5 gange, og på dårlige nætter sover han ikke uden en snack eller mælk.

Om dagen sover han en lur på 2-2,5 time i vuggestuen, og der falder han hurtigt i søvn. 
Han startede i vuggestue for 2 måneder siden, men har været i dagpleje fra han var 11 måneder, og det går godt.

Vi trænger til søvn - alle 3 - hvad vil du råde os til?

Vi ønsker begge at kunne putte uden gråd (på eget værelse) og at vores søn får en bedre nat med færre opvågninger og uden snacks (eller for mange snacks).

Ser frem til at høre fra dig.

Med venlig hilsen
en træt mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Suttebehov

Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.

Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.

Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...

Læs mere i Babylex

Barnevogn

Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.

Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?

Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Mange tak for dit svar. Vi brugte alle dine råd i går, og Oscar endte med at sove fra 23, hvor han selv vågnede for mad og helt indtil 04.45, så jeg er lykkelig! Nu må vi bare blive ved, og så skal det forhåbentlig nok gå ...

Tak fra Maja
Mor til Oscar på 7 måneder


Annonce