Annonce

Annonce

Svar: Mad og vægt - 2 mdr.


15. september 2020

Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Mor

Tak for dit brev og fine spørgsmål om modermælkserstatning og mælkebehov :)

Den første måned vil det lille barn spise ca. 170 ml/kg, svarende til ca. 1/6 af barnets vægt. Og fra 2. til 6. levemåned reduceres mælkeindtaget gradvist for barnet, der får flaske, således, at barnet i 6 måneders alderen får ca. 110 ml/kg svarende til ca. 1/9 af barnets vægt...

Man skal dog se på både barnets vægt, hvor meget barnet tager på, vurdere barnets appetit og barnets generelle trivsel, og derfor er udregningen kun en rettesnor. Din dreng kan altså godt have brug for lidt mere eller lidt mindre for at trives bedst muligt.

For et barn på 2 måneder vil jeg umiddelbart anbefale ca. 160 ml/kg.. Det betyder, at hvis jeres dreng nu vejer 4.500 gram, så vil han have behov for 160x4.500= 720 ml i døgnet. Det svarer til 7 flasker af godt 100 ml hver eller f.eks. 6 flasker a 120 ml.

Derudover skriver sundhedsstyrelsen blandt andet:

"For at bevare barnets selvregulering skal måltidsmønstret ikke være skematisk, hverken med hensyn til antal flasker, tidsintervaller eller hvor meget, der skal være i flaskerne. Den mængde, der er anført på pakkerne, angiver kun barnets døgnbehov. Barnet bør ikke presses til at tømme hele flasken, men omvendt skal det barn, der tømmer flasken fuldstændigt og stadig virker sulten, have mere. Det er således vigtigt at være opmærksom på barnets signaler og acceptere, at det ...


Annonce

... flaskeernærede barn kan have svingende appetit". (Citat fra "Ernæring til spædbørn og småbørn", SST. 2019).

Bruger han sut? Børn som får flaske har ofte stor glæde af en sut, og du kan med fordel forsøge at erstatte flasken med en sut og se om det nogle gange kan hjælpe ham til at finde ro og falde i søvn. Når han efter en fuld flaske virker søgende, så kan det godt være et suttebehov og ikke nødvendigvis behov for mere mælk - men er han ekstra sulten, skal han naturligt have mere at spise :) En sut kan også hjælpe mælken igennem mave- og tarmsystem, så hans gylpetendens bliver mindre :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det er helt naturligt, at han ikke selv kan fornemme mæthed og sult, og at du derfor er nødt til at være opmærksom på hans signaler og forsøge at rette ind efter, om han virker mere sulten eller måske blot har brug for en sut. Mange børn spiser til flasken er tom, og en del børn får tendens til at overspise, når de får flaske, fordi mælken flyder let til dem, og de "sutter bare løs". Det er derfor vigtigt at finde balancen mellem for lidt og for meget, men det lyder som om, at du umiddelbart har en god fornemmelse for det, og din dreng lyder til at trives og tage rigtig fint på, lige efter bogen :)

Så bibehold endelig den gode gænge og tro på din fornemmelse, det lyder som om, at han stortrives med sine flasker, dejligt :)

Håber du kan bruge dette og har fået lidt ro med på vejen - læs også gerne "Helens bog om Amning & Flaske" :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Barselsorlov

I har begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter har I 32 ugers forældreorlov hver, som I frit kan fordele mellem jer. Det er dog kun i 32 uger af jeres...

Læs mere i Babylex

Børnemad

De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.

Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.

Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!

Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce