Brev:

Har indtil nu altid sovet godt

---

Kære Helen.

Jeg skriver til dig med et (desperat!) spørgsmål om søvn. Jeg beklager hvis det er blevet lidt langt:/

Vores dreng på 22 mdr. har altid sovet rigtig godt og har altid været glad for sin egen seng. Han plejer at falde i søvn i sin egen seng og har aldrig før haft problemer med at finde ro selv. Til tider har vi nærmest ikke haft brug for putteritualet, fordi han selv har peget på sengen og sagt “sove”. Når vi så lagde ham i sengen vinkede han selv farvel og “bad” os derved om at gå hvorefter han selv faldt i søvn. Han plejer at sove fra ca. 19.30/20.00 til omkring kl. 7. Derudover sover han 2-3 timers lur i vuggestuen. Han hænger slet ikke sammen hvis han ikke får sovet middagslur.

For en måned siden (hvor han iøvrigt blev storebror) ændrede hele puttesituationen sig. Nu nægter han benhårdt at blive puttet i sin egen seng. Han græder, skriger og råber og kører sig selv helt op hvis vi forsøger at putte i egen seng. Næsten så han kaster op og vi kan knapt nok komme i kontakt med ham. Det eneste der virker lige pt er at vi lægger os med ham i vores seng. I så fald kan vi putte ham uden skrig og skrål - han tumler rundt, griner og putter og er glad- men det tager ham stadig flere timer at falde i søvn.

Vi kan mærke at han ikke har samme ro under putteritualet som han havde før. Vi har virkelig prøvet at prioritere tid med ham efter søsters ankomst, for ligesom at vise ham at vi stadig elsker ham og stadig er der. I løbet af dagen har vi det smaddergodt sammen og der er ikke ret mange konflikter. Generelt er han en meget glad og munter dreng. Derfor var vi ikke så bekymrede i starten og tænkte at det nok ville gå over når han ...

---

---

... havde “tanket op” på kærlighed og tryghed ovenpå søsters ankomst. Men nu er der gået 6 uger og vi er ved at blive møre af at vi slet ikke har noget voksentid om aftenen.
Nogen gange har hans far haft held med at tage en kort putte-timeout, hvor de går en runde i haven og siger godnat til blomsterne mv. Det har hjulpet ham med lige at falde ned når han er helt i opløsning.

Vi har forsøgt at bedsteforældrene putter ham i egen seng og det accepterer han. De må lige gå ind til ham nogle gange i løbet af aftenen, hvor han kalder på far, men han accepterer at det er bedstemor, som kommer og at han skal blive i sin egen seng. Så han kan jo godt - men nu har han jo lært at man kan blive puttet i mors og fars seng hvis man hyler:/

Hvad gør vi?? Kan vi tage en “kold tyrker” på putning i vores seng? Min fornuft siger mig at vi bør holde fast i putning i egen seng og putte ham med ro i tale og kropssprog, men resolut så han mærker, at der “ikke er noget at komme efter”. Holde os i nærheden så han ved at vi er der, og gå ind jævnligt og sige godnat indtil han lægger sig.

Det føles jo forkert at gå fra ham, når han skriger og græder allerede dét sekund, vi vender os om for at gå fra værelset:/ Konsekvensen vil blive at han ender med at skrige/græde sig selv i søvn (Men det er måske også okay de få (tænker jeg) dage det tager ham at acceptere situationen??). Jeg overvejer også at farmor måske kan hjælpe nogle dage siden han accepterer at blive puttet af hende. Måske et par dages putning af hende kan være en god start?

Vi håber meget på et svar fra dig da vi virkelig har brug for noget tid og ro om aftenen!
På forhånd 1000 tak!

Med venlig hilsen
Mette

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---