Brev:
Vægt -

Kære Helen
Jeg har en datter, Sofie, på 4½ måned. Hun vejede 3580 g ved fødslen og nu vejer hun 6 kg. Jeg var ved læge med hende for 3 uger siden, hvor de anbefalede, at vi begyndte at give hende modermælksertatning som supplement, fordi hun stagnerede vægtmæssigt på sin egen kurve. Det har vi så gjort, men åbenbart ikke nok eller hvad? I hvert fald har hun kun taget 250 g på, på 3 uger og det er jo ikke imponerende.
Det skal lige nævnes, at vi bor i Vietnam og at det er grunden til at jeg spørger dig og ikke udelukkende stoler på lægen. Under alle omstændigheder er det rart med en "second opinion".
Nu er det selvfølgelig gået således, at Sofie kun om natten accepterer brystet – ellers vil hun kun have flasken. Jeg giver hende NAN 1, men hvor meget skal jeg ca. tilbyde hende i løbet af dagen, når omstændighederne er, at hun næsten ikke får andet – dvs. hun får bryst om natten + en morgentår, men jeg fornemmer ikke, at der er særligt meget mælk. Derudover får hun nu en lille smule mos/risgrød, men kun alt i alt 3-4 tsk om dagen. Lægen anbealede ca. 720 ml. ...
... modermælkserstatning om dagen. Er det også din opfattelse sådan ca.?
Det virker som om der er mindre og mindre mælk om natten, hvilket ærgrer mig, for jeg ville meget gerne fortsat amme hende om natten et par måneder endnu – ikke fordi jeg specielt nyder natamning, men fordi det åbenbart er det eneste tidspunkt, hvor hun bare siger ja tak til hvad som helst og fordi jeg synes amning er det bedste for hende.
Er det ikke muligt at opretholde en mælkeproduktion bare til ”nattebehov”?
Lægen mente i øvrigt, at Sofie er lidt bleg og mente at vi skulle begynde med jerndråber. Lyder det ok i dine ører?
Og endelig......Sofie har haft lidt grønlig afføring (når hun endelig HAR afføring - der går nogle gange 12 dage imellem, men hun er ikke længere ked af det og urolig flere dage INDEN,der kommer afføring, men det gør tydeligvis ondt på hende, når det skal ud!). Hvad skyldes den grønne farve?
Lægen forklarede noget med leveren, tror jeg nok, men for at være ærlig forstod jeg det ikke helt. Hans engelsk er ikke super og det er svært for mig med alle lægeudtrykkene.
Mange hilsner fra
Carina
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.