Svar: 1 årig vil mest spise blød mad
Kære Tina
Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres datter. Og hvor er det dejligt at høre, at hun er så godt med både fin- og grovmotorisk, der er godt gang i den hos jer!
Jeg tænker umiddelbart, at jeres datter måske har haft lidt ondt i halsen og i munden, og at det har gjort, at hun er gået tilbage til at foretrække blød mad. Du fortæller, at hun har 8 tænder, og du fortæller også, at hun har haft lidt snotnæse og hostet lidt... og det kan godt være forklaringen. Hun kan også have problemer med hævede mandler, og du skal måske se om du kan få lov til at se hende i munden, og se hvordan hun ser ud bagerst i svælget.. tjek også hendes gummer for flere tænder...
At lukke munden for maden kan også være en måde at sikre sig ekstra opmærksomhed på. Hun ved, at når hun lukker munden, drejer hovedet, spytter maden ud osv. så gør det noget ved jer. Det er noget I reagerer på. Nogle gange tilbyder I måske særlige retter, andre gange lokker I med belønning, måske skælder I ud "Nej!", måske sidder I og diskuterer hende over hovedet på hende, hvad næste skridt skal være.... Og hun mærker naturligt denne interesse og er rigtig godt igang med at finde ud af, hvordan verden fungerer - og herunder at finde ud af, hvilke reaktioner hun kan få fra jer.
Det er derfor vigtigt, at I giver hende madro, når hun skal spise, og ikke kommenterer for meget på, hvad hun spiser, hvordan hun spiser, i hvilken rækkefølge hun spiser osv. Ligesom det er vigtigt, at I forsøger at holde fokus på det, I gerne vil have hende til og mindre på det, som hun gør forkert. Så i stedet for at sige f.eks. "nej!", så kan I sige "ind i munden skat, ind i munden" eller "må mor smage?", "må far smage?", "vil du smage min mad?" osv. så fokus er på, at maden skal spises.
Jeg tænker også, at I skal forsøge at lave en blanding af moset, blød mad og så mad i stykker. Så når I f.eks spiser aftensmad, så moser I kartofler med sovs, som hun så kan spise og synke uden større ...
... problemer - men frikadellen giver I i stykker. Da hun normalt har været ret god til at spise mad i stykker, så tænker jeg, at det vil være godt, at I ikke går så meget tilbage, at hun pludselig ikke får mad med bid, men kun blød mad, men at I netop forsøger at finde en balance og så vidt muligt tilbyde begge dele.
Og den bløde mad skal serveres sammen med mad i stykker, altså på samme tallerken. Det skal ikke være sådan, at hun kan afvise en slags mad, og så kommer I med den bløde mad som alternativ efterfølgende :)
Det er også en god idé med større stykker, som hun kan sidde med i hånden og gnave af, så hun stadig motiveres til at spise, fordi hun får lov til at styre måltidet mere og mere selv. I skriver, at hun efterhånden er ret god til at spise med en ske, og det er super fint, men det er tidligt at mestre dette, når hun ikke er ældre, og måske er det lettere for hende at spise med fingrene stadigvæk - og det må hun meget gerne, også fordi det måske kan få hende til at spise lidt mere og netop tygge maden mere. Det kan være kogte grøntsagsbuketter, kartoffelbåde fra ovnen, pastaskruer, ½ hårdkogt æg og lignende. Det kan også være en fiskefrikadelle eller en kvart klapsammenrugbrød i stedet for rugbrødshapsere... Så hun bider af maden og naturligt derfor også tygger maden mere:)
I skal naturligvis også være opmærksomme på, at hun godt kan være rigtig træt sidst på dagen. Det er svært at starte vuggestue, og det kræver rigtig meget energi, så om aftenen er det måske bare svært at finde overskud til at spise selv og lettere, hvis mor og far vil made en.. Og der skal naturligvis vær plads til, at I hjælper hende, igen fordi hun ikke er ældre end hun er og naturligt vil have svært ved at spise med ske, men prøv igen at finde balancen, hvor I hjælper, men samtidig også guider og forsøger at motiverer hende til at spise lidt selv, så hun igen får både og :)
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre og tak for de søde ord om brevkassen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Allerførst: Endnu en gang bøjer vi os i støvet for dig og din fantastiske rådgivning! Du skrev, at vi nok hellere måtte se at få den der natflaske sendt på pension - trods vores ængstelse ved at røre ved barnets vaner. Det tog.... 3 minutter, og hvis vores dreng kunne tale, ville han sige: "Tusind tak, Helen, fordi du fik far og mor til at smide den der elendige flaske ud, for det er meget hyggeligere at sidde på skødet og fedte med en banan og få en nat-historie". Bagefter lægger han sig ned og sover fuldstændigt som vanligt. Det er jo top!!!
Mor til Jens på 13 måneder

