Brev:
2.5 år, svær at putte
Hej, Helen.
Vi har en datter på 2,5 år, som er meget svær at putte i øjeblikket. Vi har læst mange af dine svar for at finde inspiration til noget, der kunne hjælpe os, men vi sidder lidt fast og har før haft glæde af dine gode råd.
Vores datter sover stadig lur (1,5-2 timer), sover i et stræk og vågner meget sjældent om natten, medmindre hun er syg. Hun bliver puttet kl. 20 og sover ofte først 21-21.30-22 på de sværeste dage, men hun gnider øjne og ser træt ud omkring kl. 20. Nogle dage får hun bad før sengetid. Det afhænger lidt af træthed og tid. Hun vågner gerne omkring kl. 6.45-7.
Hvis hun vågner om natten eller meget tidligt om morgenen, tager hun selv sin bamse under armen og går ind i vores soveværelse, som ligger lige ved siden af hendes. Så kravler hun op imellem os og sover videre. Om morgenen vågner vi gerne og hygger 20 minutter, før vi står op.
Men i øjeblikket er det så svært at putte hende. Hun vil gerne med op i seng og siger ofte selv "putte". Det er altid far, der putter, da vores logistik hænger sådan sammen, at jeg altid henter og bringer, idet far pendler i myldretid. Derfor er jeg nødt til at bruge tiden om aftenen til praktiske gøremål eller lignende, men der er selvfølgelig altid plads til, at jeg kan hjælpe med at putte, hvis det er nødvendigt. Det er så mig, der putter fredag-søndag i stedet for. Det er altid mig, der giver hende nattøj og natble på og lægger hende i sengen og giver godnatkys, og så kommer far og overtager. Det går alt sammen fint.
Far læser bog med hende, og hun får masser af kys og kram. Døren er åben, når hun sover og bliver puttet, og der er lys i naboværelset samt vågeblus i hendes værelse. Om natten er der også vågeblus i vores værelse. Hun sover i juniorseng og har altid været glad for den. Der var heller ingen problemer med at flytte på eget værelse, og vi har altid gjort meget ud af, at det skal være hyggeligt og trygt at putte.
Hun er sød og medgørlig og hyggelig under godnathistorien, men når det så er tid til at sove, er hun på få sekunder som forvandlet. Hun sætter hun sig op og hopper i sengen, sparker ind i væggen, kaster sine bamser, dyne og pude ud af sengen osv. Hvis man siger ”nu skal du ...
... lægge dig ned, skat”, siger hun blot ”nej” og griner. Ellers bliver hun vred og slår, råber eller prøver at putte fingrene ned i halsen. Det har to gange resulteret i, at hun kastede op. Det synes hverken hun eller vi er sjovt, men hun prøver alverdens ting for at lave filur eller slippe for at sove.
Hvis man går fra hende, bliver hun ofte lidt ked af det eller kravler ud af sengen og følger efter. Men hvis hun bliver liggende, og man går og sludrer med hende, svarer hun ”nej” til alt, der hænger sammen med at sove eller lægge sig ned, når man beder hende om det.
Hun var lidt længe om at udvikle sit sprog. Nu taler hun fint, men øver sig stadig, så vi er nok ikke der, hvor hun ville kunne fortælle en masse om, hvad hun oplever i løbet af dagen. Små ting hist og her. Vi forstår det meste nu, og hun vil gerne sludre eller vise os ting.
Hun har temperament og en jernvilje, men er samtidig en lidt forsigtig og følsom sjæl, så man skal træde varsomt, da hun ellers knækker helt sammen. Vi mangler redskaber til at løse den problematik, for ellers ender det i gråd eller ”slåskamp” to timer senere til stor frustration for alle.
Det er nærmest som dr. Jekyll og mr. Hyde, for om dagen oplever vi hende som oftest som kærlig, hyggelig, medgørlig og rimelig nem at tage kampe med. Her kan man også ofte distrahere hende med noget. Om aftenen er hun stikmodsat.
De dage, hvor jeg putter hende, har jeg nogle få gange (efter godnathistorie og masser af kys og kram) haft held med efter 100 gentagelser endelig at få hende til at lægge sig ned. Så har hun fået min arm og har enten taget den om sig eller lagt min hånd under sin kind og har så langt om længe fundet ro. Men det tager laaaaaaang tid, og jeg kan ikke se et fast mønster i det. Vi har prøvet at ignorere unoderne og lade være med at reagere på det, men det er lidt svært, når hun putter hænderne ned i halsen. Og reagerer man og siger ”stop” eller ”det må du ikke” eller holder fast i hendes hænder, kommer der en voldsom reaktion, hvor hun efterfølgende bliver helt ulykkelig og er længe om at falde til ro igen.
Vi sidder lidt fast. Har du nogen gode råd til, hvordan vi kommer videre herfra?
Venlig hilsen,
de trætte forældre
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.