Brev:
Storebror slår lillesøster

Hej Helen
Tak for en fantastisk brevkasse. Vi kan virkelig bruge de svar du kommer med.
Vi har en dreng som lige er fyldt 3 år, og lillesøster som fylder 1 år lige om lidt.
Han startede i ny børnehave for et par mdr siden, det går rigtig godt. Han er meget glad for den, og vi er helt trygge ved at sende ham afsted.
Men siden han startede (jeg ved ikke om det har sammenhæng med start i børnehaven) og han fyldte 3 år har han været meget hård ved lillesøster. Han slår og sparker hende.
Hvordan siger man bedst fra overfor dette? Synes efterhånden vi har prøvet flere strategier, så nu er vi egentlig bare udmattede og ikke aner hvad vi skal stille op.
Tit bliver vi forskrækkede når han slår hende (fordi det er ikke små drilleslag, det er hårde slag der gør ondt) så vi tager ham op, sætter ham fx hen i sofa og forklarer (halv råbene) at der må han virkelig ikke. Forklarer hun bliver ked af det osv. Først bliver han ked af det, så går der ...
... kort tid så griner han. 10 minutter senere gør han det samme igen. Vi er forbi fasen hvor vi prøvede at ignorere det lidt, fordi vi ved at skæld ud tit avler mere af samme opførsel.
Vi har forsøgt at dele dem op, jeg henter storebror alene i børnehaven og vi tager os god tid på vej hjem og har virkelig god kvalitetstid. Fordi jeg tænker umiddelbart at han har ekstra meget brug for opmærksomhed og omsorg de her dage. Men det får han virkelig også.
Har du et godt råd til hvordan man bedst muligt kommer forbi denne fase? Ingen af os forældre er typer der har lyst til at råbe, sige hårdt nej osv - vi er begge meget stille og rolige. Men nu er vi kommet ud på niveau hvor vi begge hæver stemmen i løbet af dagen mange gange. Og det har vi virkelig ikke lyst til. Vi har prøvet at tale om lillesøster, at hun godt kan være irriterende og det er okay at være træt af hende osv. Han siger bare at hun skal væk. Det er ret hårdt at høre.
Håber du kan hjælpe.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Angst hos børn
Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.
Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.