Svar: Nætter uden amning
Kære mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse af, hvordan I er igang med at ændre putterutiner hjemme hos jer :)
Det lyder umiddelbart som om, at det går fint. Jeg vil dog anbefale dig, at du ikke ammer i stuen, men i stedet sætter dig på en stol og ammer hende på værelset, hvor hun skal sove.
Det er sådan, at det at skulle sove vil være forbundet med adskillelse fra mor og far. Så når du starter med at amme i stuen og derefter går på værelset, så kan det være med til at forstærke følelsen af adskillelse. I forlader det trygge og rare for at gå på værelset og i stedet starter så den forfærdelige separation, som hun naturligt vil protestere imod.
Hvis du derimod sætter dig på værelset og ammer hende ved siden af sengen, så bliver tiden mellem amning og putning kortere, hun oplever ikke, at I går væk fra det hyggelige, men kan i stedet få en fornemmelse af, at det er lige så hyggeligt og dejligt at blive putte i egen seng. Og så skal hun naturligvis stadig puttes fra din favn, før hun sover helt. Så hun ikke falder i søvn med brystet i munden. Du skal altså amme hende, hjælpe hende med at finde roen, men lægge hende fra dig der, hvor hun registrerer at hun puttes i egen seng og så kan finde ro med dine hænder, kærtegn, - og måske en putteklud, som dufter af dig og måske en godnatsang eller lignende.
De fleste børn er mellem 12-18 måneder, før de begynder at kunne bruge en putteklud bevidst, men det kan være en god idé at introducere den nu, fordi den vil minde om at være i din favn og give hende en følelse af at have lidt af mor tæt ved sig, og så kan den også medbringes i dagplejen og give hende lidt ekstra tryghed der. Og stille og roligt vil hun på sigt kunne berolige og putte sig med den, når hun har sine opvågninger f.eks. også kl 03 om natten :)
Dagsplanen ser umiddelbart fin ud, og det er rigtig godt med godnatgrøden, som er med til at sikre, at hun ikke vågner, fordi hun reelt er sulten. Kan hun lide banan? Hvis hun spiser banan, må hun gerne få lidt moset banan sammen med sin grød.
Hvis hun spiser, som du beskriver, så lyder det som om, at hun ...
... umiddelbart bliver dækket ind det er naturligt svært at få ekstra i hende, når hun ofte lukker munden for skemaden og helst spiser mad i stykker :) De fleste børn vil trives med to amninger i din datters alder - men det er lidt forskelligt, hvornår de ligger bedst. Nogle gange fungerer det rigtig godt aften og sen aften, andre gange kan det faktisk være lettere at springe amningen over sen aften og så lade hende melde sig selv først på natten. Så i stedet for at du f.eks. ammer kl. 19 og 23, så vil hun måske kunne blive ammet kl 19 og 01 og på den måde bedre kunne nøjes med en amning om natten...
Det kan også nogle gange være nødvendigt at lægge hende til brystet og give hende roen med dette, men så afkorte amningen mere og mere, ved at lirke brystet ud af munden på hende. Det vil sige, at hvis du fornemmer, at hun er meget brystsøgende kl. 03, så kan du godt give hende brystet lige nu, men arbejde på at afkorte amningen, så hun til sidst helt kan undvære den. Hvis du nægter hende brystet, og hun er meget brystsøgende, kan det godt gøre hende så ked af det, at hun pludselig kæmper ekstra meget og derfor så ender med at drikke forholdsvist meget mælk kl 03, i stedet for at hun vænnes til at nedsætte sit indtag på dette tidspunkt.
Du skal derfor forsøge at finde balancen mellem, hvor meget eller måske snarere hvor lidt du kan nøjes med at amme, for at hun hele tiden er tryg og kan sove godt. Har hun forholdsvist let ved at undvære amningen kl 03, kan beroliges med hænder, kærtegn, evt. ved at far tager over, fordi han ikke dufter af mælk og ikke forbindes med amning, så er det super. Men bliver hun rigtigt ked af det og ender med at spise ekstra meget hos dig om natten, så er det en bedre strategi at afkorte amningen mere og mere og gradvist fravænne hende den.
Og ja - i takt med at amningerne om natten nedsættes, så vil indtaget af rigtig mad om dagen ofte også stige - og modsat, i takt med at hun indtager mere mad om dagen, så vil behovet for mælk om natten nedsættes - tingene hænger sammen :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre og rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Barselshotel
Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.
Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.
På et...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

