Brev:
Min søn på 17 mdr. afviser min kæreste
Kære Helen
Tak for en rigtig god brevkasse som jeg ofte tyer til når der er noget jeg bliver usikker på i opdragelsen af min søn, hans udvikling og adfærd.
Min søn er 17 mdr. og jeg har valgt at få ham alene. Dog mødte jeg, da jeg var 3 mdr. henne, min kæreste, som har fulgt os begge siden da. Vi flyttede hurtigt sammen og min kæreste agerer i rigtig mange sammenhænge, både følelsesmæssigt, praktisk og ansvarsmæssigt som min søns far. Dog ønsker han ikke at blive kaldt far, men Dada går an.
Trods vores kærlighed og gode intentioner, er det gået mere og mere skævt mellem min kæreste og mig og vi har endeligt valgt at flytte fra hinanden og også at gå fra hinanden.
Det er en længere process at finde et nyt hjem, så vi bor stadig sammen. I vores nuværende hjem er der uro, tung stemning og vi skændes ofte foran min søn. Jeg er meget stresset og presset og går rundt med ondt i maven stort set hele tiden. Jeg bliver nemt irriteret på min (eks)kæreste og også omvendt. Men vi er gode venner og jeg er sikker på at når vi først er flyttet fra hinanden, så vil vores gode venskab blomstre op igen.
Ud over uro i hjemmet, så har min søn skiftet vuggestue to gange inden for 4 måneder. Dog er han skiftet tilbage til sin første vuggestue og det har været en super god beslutning, han stortrives der og jeg oplever at han er så glad og harmonisk når både jeg afleverer og henter. Så det er positivt. Men måske det har været hårdt for ham med de skift og han var også i sampasning i 2 uger i sommerferien, et sted hvor han ikke kendte hverken pædagoger eller de andre børn. (Når jeg tænker på hvor ulykkelig han var i den periode får jeg så ondt i hjertet).
Min søn har i nu 6 mdrs. tid afvist hans Dada konsekvent og næsten ...
... hver gang han nærmer sig min søn. (Når de er alene er der ikke noget problem fortæller min eks kæreste mig). Hvis han kunne, ville min søn helst bo på mig døgnet rundt og han bliver meget ked af det og klynker eller græder, hvis jeg laver noget som helst andet end at sidde med ham på gulvet og lege.
For at få aftensmad (jeg er den som kan lave mad) må Dada tage den lille (grædende) væk fra mig imens jeg laver maden.
Når vi spiser og de voksne taler sammen, prøver han at overdøve os og smider mad på gulvet og rejser sig op i stolen og klynker osv. Det er som om at det er hver gang Dada siger noget, så 'fremprovokerer' det at min søn prøver at overdøve.
Det skal siges at min (eks)kæreste er den dejligste og mest kærlige Dada man kunne ønske sig, men han er også under pres i øjeblikket og påvirket af situationen. Så han har heller ikke altid mega meget overskud.
Det sårer jo mit hjerte dybt at se at Dada gang på gang bliver afvist og skubbet væk. Og jeg kan mærke at det også gør ham rigtig ked af det.
Min eks kærestes og min plan og vores håb er, at de to skal have en livslang relation og at min ekskæreste vil se både min søn og mig ugentligt. Han vil også gerne hjælpe os med praktiske ting og vil gerne både være sammen med min søn alene og også være sammen alle 3.
Kan du fra det jeg skriver, fornemme hvor det er den er gal ift. deres forhold. Og kan man på en eller anden måde gøre noget for at styrke deres bånd?
Jeg er lykkelig og taknemmelig over at min søn har en 'far', selvom det ikke lå i kortene da jeg valgte at få ham. Mit inderlige håb er, at de kan få et godt og kærligt forhold, men jeg er bekymret, for min søn har været afvisende i en så lang periode nu.
De bedste hilsner
Luna
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Først og fremmest tusind tak for en rigtig god brevkasse, hvor vi som førstegangsforældre har fået svar på rigtig mange spørgsmål, bare ved at sidde og surfe lidt rundt i kategorierne. Dine gode svar har virkelig været en stor hjælp hele vejen igennem.
Bedste hilsner
Malene og Maria på 6 uger