Brev:
Opstart i vuggestue - 13 mdr.
Kære Helen,
Jeg synes, vi nu igen har brug for dine gode råd.
L. er 13 måneder og vi er i opstarten af vuggestueindkøring. Vi har fået plads i en virkelig god vuggestue, jeg kan ikke forestille mig en bedre (Vi har afventet, at der blev plads, derfor starter han lidt sent op, og er indtil nu blevet hjemmepasset af mine forældre).
Imidlertid går indkøringen ikke så godt, føler jeg. Vi har været i vuggestuen to korte dage, så blev L. syg. Nu efter virussen har vi været der seks dage, hvor jeg tog de første tre dage, og derefter tog Ls far.
L. er nysgerrig og meget interesseret, men han vil på ingen måde være der selv, hverken hvor vi flytter os bare en meter, eller går kortvarigt ud af lokalet. Han bliver enormt vred og ked af det, og græder og skriger, og nærmest klynger sig til mig, eller sin far. Bare vi fjerner os en smule, begynder han at blive rigtig ked af det.
Det gør simpelthen så ondt i hjertet. L. og hans far er der ca. halvanden time af gangen.
Jeg tror, det hele forværres af, at L. har været ret isoleret, da man jo i Corona-tider ikke har mødtes med ret mange, hvorfor han stort set kun er ...
... vant til sin far og jeg, og sin mormor og morfar.
Mine spørgsmål går lidt på:
- Jeg føler, vi gør alt, vi kan med at opmuntre, give glæde, varme, tryghed og ro, både i vuggestuen og hjemme.
MEN, kan vi gøre andet for L.? Noget jeg måske ikke har tænkt på?
- Og så har jeg måske nok bare brug for opbakning i, at jeg har gjort, og gør, det rigtige som mor, da jeg godt kan blive usikker på, om han er så ekstremt tryghedssøgende og utryg ved andre voksne, fordi jeg har gjort noget forkert - jeg har altid været rigtig, rigtig meget sammen med L., både fordi jeg har tænkt, at der er hans og mit behov. Jeg har jo ikke fået L. for at sætte ham og gå, men for at ae og kysse på ham :)
- Endelig vil jeg høre, om det er normalt, at indkøringen er så vanskelig? Som skrevet tænker jeg, om det er fordi, jeg/vi herhjemme har gjort noget forkert.
Jeg håber, mine tanker og spørgsmål giver mening, det er lidt on top of my mind.
Ellers vil jeg skrive, at L. er en meget viljestærk, nysgerrig, meget glad og levende dreng, der virkelig får ens indre sol til at skinne.
Jeg glæder mig til svar :)
Bedste hilsner,
Ls mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.