Annonce

Annonce

Svar: Putningen trækker ud


21. oktober 2020

Kategori:
Alder:
3 år, 11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære K.

Tak for dit brev :)

Der kan være forskellige grunde til, at børn i børnehavealderen (3-6 år) protesterer mod søvn og mod det at komme i seng, og jeg vil give dig lidt forslag til, hvad der kan spille ind og håber, at det måske kan hjælpe jer lidt videre:

- Er ikke træt nok. Det er enormt frustrerende at blive bedt om at gå i seng, hvis man ikke føler sig træt og parat til at sove. Og det vil ofte udløse det man kan kalde overspringshandlinger - så vil han have vand, så vil han have en anden bamse, så vil han prøve at tisse på toilettet igen, så vil han op og ind i stuen, vil have at du skal bliv, læse en historie mere ....

Det kan derfor være en god idé at se lidt på hele dagens rytme, hvornår står han op om morgenen, hvornår spiser han, leger han og er aktiv, sover han stadig middagslur, og hvornår putter du ham i seng... Nogle gange kan det være en god idé at gå ud i haven, lave lidt fysisk aktivitet, spille bold eller lignende, så han for brugt sig selv motorisk og når det så bliver puttetid vil han måske føle sig mere parat til at sove. Gennemsnitligt vil børn på 4 år have brug for ca. 11.5 times søvn i døgnet.

- Er overtræt. Efter en lang dag i børnehave, hvor der er sket rigtig mange ting, og man er blevet mødt af en masse udfordringer og læring, så er mange børn rigtigt trætte om aftenen... men fordi vi ofte har en del praktiske ting, der skal gøres sidst på dagen - ordet vasketøj, laves aftensmad, vaske op, smøre madpakker osv. så "skrider tiden lidt" og barnet bliver puttet for sent. Dette giver ekstra energi, fordi han så kører på adrenalinen, selvom han faktisk er rigtig træt og derfor kan han ikke sove.

Det er derfor en god idé at se på, om han evt. skal puttes lidt før, ligesom det kan være en god idé at overveje, om jeres putteritual er for kort og måske lidt for stressende. Hvis I har en masse praktisk, som skal ordnes, når først jeres dreng sover, så vil han kunne mærke dette på jer, mærke at I forsøger at trække jer, at I ikke rigtig har tid til at putte ham, og det kan gøre hans behov for jer ekstra stort. Han vil klynge sig ekstra til jer og gøre hvad han kan for at holde på jer... Mere tid og ro ved sengekanten og tidligere putning kan derfor være løsningen her.

- Har en følelse af at være holdt udenfor. Med den alder, jeres dreng har, så ved han godt, at når han er puttet i seng, så sidder I og hygger i stuen. Og de gange, ...


Annonce

... hvor han er stået ud af sengen og er kommet ind i stuen til jer ,så er han blevet bekræftet i dette. Måske står der endda en slikskål på bordet, som ikke var der, da han var oppe... Og han vil naturligt gerne være en del af det hyggelige, som I har sammen. Han kan altså godt protestere mod søvnen fordi han oplever, at I hygger uden ham.

Her er det vigtigt, at I gør tiden i sengen til noget hyggeligt og rart og giver ham følelsen af at han er prioriteret. Det skal være lige så hyggeligt at komme i seng, som være en del af det der foregår i stuen. Der sker ikke noget spændende, og der er ikke noget, han går glip af.

- Er bange for noget. Børn i denne alder kan godt begynde at blive bange for forskellige ting. Det kan være bange for mørke, bange for monsteret under sengen, bange for tyve og røvere, som måske vil bryde ind om natten. Det kan også være, at der står en hund og gør udenfor, når det er mørkt, og det bryder han sig heller ikke om.

Det er vigtigt, at gøre ham tryg ved at sove. Måske har han brug for en natlampe, lidt svag belysning eller måske er det rart, hvis døren til værelset kan stå åben og lyset fra gangen trænge ind. Måske vil han gerne kunne høre fjernsynet, fordi det giver ham en bevidsthed om at I er der, lige inde i stuen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

- Mangler hyggelige sengerutiner. Børn i denne alder har ofte brug for forberedelse før sengetid. De har brug for nogle faste rutiner, som hjælper med at lede op til at det snart er sengetid, det vil sige tid til at finde ro og overgive sig til søvnen. Og i denne alder giver genkendelighed tryghed og ro. Det er derfor børn i denne alder f.eks. ofte kan høre den samme historie igen og igen, eller elsker at se den samme film. Det giver tryghed at vide hvad der sker.

Rutiner kan f.eks. være, at efter aftensmaden går I ud og spiller bold, måske kommer han i bad, så får han nattøj på, måske et godnatmåltid i køkkenet/ved middagsbordet. Derefter får han børstet tænder, kommer i seng og du sætter dig og læser en bog ved sengekanten. Og du vurderer, hvorvidt du skal blive siddende, tale lidt om dagen og hvad der skal ske imorgen, eller om du kan gå... Han har en puttebamse, måske en godnatsang, en natlampe, som lyser svagt.

Jeg håber, at ovenstående måske kan give lidt idé om, hvad der spiller ind hos jer, og hvor I kan sætte ind for atter at hjælpe jeres dreng til at finde roen og søvnen om aftenen:)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Bug Buster

Bug Buster er en metode til at fjerne hovedlus. Joanna Ibarra fra den velgørende organisation Community Hygiene Concern i London har udviklet denne metode og princippet i i Bug Busting er, at du i en og samme arbejdsgang får tjekket for hovedlus og også får fjernet lusene.

Metoden bygger på viden om lusenes adfærd og udvikling og på benyttelse af tættekam, almindelig shampoo og hårbalsam. Behandling med insekticider er således overflødig.

Du kan købe "Bug Buster"...

Læs mere i Babylex

Angst hos børn

Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.

Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit medfølende svar. Både min mand og jeg sad og tudede da vi læste det.

Det går fremad herhjemme. Vi har helt accepteret vores drengs handicap og glæder os hver dag over, hvor dejlig han er. Vi starter fysioterapi imorgen.

Tak fra Signe, mor til dreng på 7 måneder


Annonce