Annonce

Annonce

Svar: Frustreret baby, der gerne vil kravle


23. oktober 2020

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Ja, det er meget normalt, at børn bliver frustreret, når de f.eks. ikke mestrer at kravle. Og det er netop frustrationen, som nogle gange gør, at din datter vil få mobiliseret de sidste kræfter, som gør, at det faktisk lykkes for hende at få flyttet på arme og ben - i starten dog til stor frustration, fordi det går baglæns i stedet for fremad. Det vil sige, at hun kommer længere og længere væk fra det, som hun gerne ville have fat i - aargh!

Det er vigtigt, at du lægger din datter på maven dagligt, og du må gerne lægge noget legetøj foran hende, som hun kan strække sig efter og forsøge at få fat i. Så der netop er noget som kan motivere hende til at flytte på sig. Du kan også prøve at lægge hende foran et spejl, så hun kan se sig selv :)

Det at kravle starter ofte med at krybe, og du må gerne hjælpe hende med at krybe fremad på gulvet. Du må gerne presse skiftevis på venstre og højre fod og på den måde hjælpe hende med at finde ud af at bevæge sig fremad, som en lille soldat :)

Hvis hun allerede ligger helt oppe i kravlestilling og dermed på alle fire, så må du gerne hjælpe hende med at rokke frem og tilbage. Det er fra rokkende stilling, at hun stille og roligt finde ud af at vægtoverføre, så hun finder ud af at flytte arm og ben - og dermed finder ud af at kravle. Det kræver dog rigtig stor styrke, balance og teknik og derfor vil de fleste børn ligge og rokke frem og tilbage rigtig længe, og som sagt, så ender de ofte med at bevæge sig baglæns i starten.

Sæt dig bag ved ...


Annonce

... hende, hold om hendes talje med dine hænder og hjælp hende med at rokke frem og tilbage igen og igen. Lad hendes fødder støtte fra på dine knæ :)

Du kan også hjælpe hende ved at lægge hende på et skridsikkert underlag, det kan være et væg-til-væg-tæppe, eller det kan være nogle gulv-lege-brikker eller lignende. Det er lettere for hende at finde ud af at kravle, hvis gulvet ikke er for glat, så hun står bedre fat. Har I glatte trægulve, så glider hun let...

Du kan også købe skridsikre knæbeskyttere, strømpebukser eller leggings til hende, se gobabygo.dk :)


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Med hensyn til, hvor meget du skal hjælpe, så er dette en fornemmelse. Hvis hun bliver oprigtigt ked af det, så skal du naturligvis hjælpe hende, trøste, berolige og betrygge - og evt. give hende en pause. Nogle gange har hun bare ikke overskuddet, og det er helt okay. Andre gange kan det være helt fint, at du lader hende "kæmpe lidt", så du ikke med det samme hun giver lyd fra sig springer til og hjælper - netop fordi hendes frustration og temperament også nogle gange giver det sidste skub. Men der er naturligt forskel på, om hun bliver frustreret eller ked af det.

Hos jer lyder det som om, at det er okay at lade hende kæmpe lidt der, hvor hun brokker sig, men når det så ender I gråd, så træder du naturligvis til. Og ved siden af dette må du så meget gerne hjælpe hende, motivere hende osv. og se om det så ikke stille og roligt lykkes :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat - og god weekend, når I kommer så langt :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fordøjelse baby

Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.

Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.

Babyer, der både får brystmælk...

Læs mere i Babylex

Modermælkserstatning

Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.

Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Selvfølgelig har jeg en tilknyttet kommunal sundhedsplejerske, men jeg er super glad for mit medlemskab hos NetSundhedsplejerkse.dk, da der dukker mange spørgsmål op i løbet ugen med en lille ny og jeg kan kun anbefale det.

Camilla Martin


Annonce