Annonce

Annonce

Svar: Mad-spørgsmål - 11 mdr.


23. oktober 2020

Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære L.

Tak for dit brev og alle dine spørgsmål omkring forskellige fødevarer - jeg vil forsøge at besvare så godt som muligt :)

Jeres datter må gerne få kød eller fisk, der er stegt på panden. Hun må gerne få f.eks. frikadeller (kød eller fiskedeller), karbonader, rødspættefileter, stegt torskerogn eller lignende. Det handler ikke så meget om stoffer, der kan være i en stegeskorpe, men mere om, at hun skal kunne tygge det, undgå dog stegt mad, hvor stegeskorpen er blevet sort og virker brændt.

Hun må gerne få pasta, kartofler, grøntsager og lignende, der er kogt i almindeligt saltet vand. Bruger I voksne meget salt, så anbefales det, at I bruger bordsalt og minimerer hendes salt indtag på denne måde.

Hun må gerne få færdiglavet pålæg som skinke, spegepølse og lignende. En del færdiglavet pålæg indeholder dog for meget fedt, salt og nogle gange sukker. Derfor anbefales det, at du kikker efter produkter med Nøglehuls-mærket, når du giver hende pålæg. Og så er det en god idé stadig at variere med smørbart pålæg, ligesom du bruger nu.

Hun må også gerne få mad, hvori I bruger madlavningsfløde, eller hvis I f.eks. får lidt sovs, så må hun gerne få lidt af dette. I 9-12 måneders alderen må hun gerne tilbydes lidt komælk, hvis det indgår i madlavningen, netop fordi I på den måde kan spise samme mad, og hun ikke skal have "special-retter". Det anbefales, at man ikke giver mere end 50 ml og øger til max 100 ml ved 1 års alderen. Men det er nok til, at hun kan spise med af jeres mad :)

Med hensyn til hårde typer frugt og andet mad i hånden, så er det meget forskelligt fra barn til barn, hvor hurtigt de lærer at tygge og bearbejde mad i munden - uden ...


Annonce

... at fejlsynke. Mange børn er omkring 18 måneder, før de begynder at kunne tygge f.eks. rugbrød med kerner, uden at kernerne kommer hele ud i bleen, og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man ikke giver f.eks. hele nødder, mandler og rå gulerod i hele stave, før barnet er 3 år.

Hvornår jeres datter er klar til at sidde og spise hårdere mad i stykker er altså et individuelt skøn. Det afhænger ikke kun af alder, men også af hendes udvikling og modenhed - og så afhænger det også af, hvad I giver hende og hvordan. Lige præcis æbler og pærer kan skæres i meget tynde skiver i stedet for store æblebåde, de kan også koges, og du kan evt. tage skrællen af, hvis den virker meget sej. Æbler og pærer kan også gives revet på en grød eller en portion tykmælk...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Jeres datter må gerne få ost. Det kan både være smøreost, skæreost og også forskellige typer af gnaveost, humpler af ost, som du skærer. Du skal dog være opmærksom på, at ost kan indeholde en del salt, så i forhold til saltindholdet kan det være en god idé at holde mængden lidt nede. Derudover er det vigtigt, at osten er lavet af pasteuriseret mælk. Det er især udenlandske oste, som man skal være påpasselige med, da de kan være upasteuriserede. Dansk producerede oste vil normalt være lavet af pasteuriseret mælk, der er dog enkelte gårde i Danmark, som har fået dispensation fra Fødevarestyrelsen, så de kan lave oste af upasteuriseret mælk. Så tjek op på det :)

Ost kan også bruges som riveost på en varm ret eller kan bruges i f.eks. lidt sovs, lasagne og lignende, som jeres datter også gerne må få :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at jeg er kommet lidt rundt omkring det hele :) Rigtig god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Drikkevarer til børn

Små børn bør drikke mælk og vand.

½ liter mælkeprodukt om dagen:
Det anbefales, at børn og voksne drikker ca. ½ liter mælkeprodukt om dagen. Til børn i alderen 1-2 år anbefales mælkeprodukter med 1.5% fedtindhold (letmælk), og til børn i alderen 2-3 år anbefales det at drikke og spise mere fedtfattigt - det vil sige skummet-, mini- og kærnemælk og lette surmælksprodukter. Nogle børn kan dog godt have brug for letmælk og letmælksprodukter frem mod 3 års alderen.

Læs mere i Babylex

Angst hos børn

Børn vil i løbet af deres liv have perioder, hvor de er bange for forskellige ting. Man kan skelne lidt imellem frygt og angst. Barnet kan f.eks. blive bange for en stor hund der står og gør - her er der tale om frygt, og det kan være hensigtsmæssigt, fordi det er med til at holde barnet fra en situation, som måske kan være farlig.

Angst ligger lidt dybere og det kan f.eks. være når barnet ikke kan falde i søvn på grund af f.eks. tordenvejr. Når barnet oplever angst, så oplever...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.

Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!

Venlig Hilsen Mira

P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!


Annonce