Brev:
Søvnproblemer - klar til at tage kampen op

Hej Helen,
Vi har i længere tid (måske altid, men i hvert fald siden femte tigerspring/de første tænder) haft problemer med vores søns søvn, og nu kan vi ikke holde til det længere - vi er klar til at tage kampen op og få styr på vores hverdag.
Lige nu er det meget udfordrende at putte ham til natten, og så vågner han minimum en gang i timen og vil ammes. Han vil ellers slet ikke have brystet i løbet af dagen. Lure kan han kun sove i en trillende barnevogn, og de er oftest under en time. Om aftenen er det kun mor, der dur. Han skriger, hvis far prøver at putte, og han stopper faktisk ikke, før jeg kommer tilbage - også selvom der går timer. Lang historie kort, så er vores hverdag forbundet med meget stress og dårlige nerver. Vi når ingenting, fordi alt handler om at få ham til at sove, og når det ikke lykkes, bebrejder ...
... vi os selv.
Vi synes, vi har prøvet rigtig mange ting, men nu tror jeg bare, vi har brug for en god, fast rytme med nogle gode metoder, vi kan holde os til, og det kan vores egen sundhedsplejerske ikke give os. Det skal siges, at vi har været ved læge og få tjekket maven og ørerne. Såvidt vi ved, fejler han ikke noget.
Vores mål er:
1. Han skal have den søvn, han har brug for både dag og nat
2. Natamningerne skal udfases
3. Far skal med tiden kunne putte
4. Han skal kunne sove i sin egen seng
5. Lure skal ikke kun kunne lade sig gøre i en trillende barnevogn
6. Vi vil gerne have en rytme
Jeg forestiller mig, at vi ikke når ovenstående uden at skulle gennem en hård tilvænningsperiode. Hvordan håndterer vi det, når vores dreng bare ikke vil?
Jeg håber, du kan hjælpe os.
Med venlig hilsen
En træt mor :-)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
For gud ved hvilken gang er jeg på din hjemmeside for lige at tjekke, hvordan det nu er med forkølelse og graviditet. Jeg har brugt siden så mange gange. Og hver gang har jeg fået højt kvalificerede og superpraktiske og tryghedskabende svar. Det vil jeg bare lige sige tak for.
Mvh Birgitte