Brev:
Putning til nat trækker ud
Hej Helen,
Jeg har ikke skrevet til dig før, men har fulgt med i din brevkasse, hvilket har været meget brugbart! Nu er jeg dog nået til et punkt hvor jeg ikke rigtig kan bruge andres svar til noget, da jeg føler vi er gået ind i en blindgyde hvad angår putning til nat. Jeg håber derfor du kan hjælpe os.
Vi har en dejlig søn på 17 måneder som er sund og glad og trives generelt. Han er meget aktiv og udforsker meget hvad hans egen krop kan pt - kravler op ad alt, løber osv. Han taler ikke meget endnu andet end pludren og kan vel sige 4-5 ord, hvoraf kun 2 bliver brugt dagligt.
Sagen er den, at putningen om aftenen bliver lidt af en kamp - særligt for mig, det er ofte nemmere for far. Det har stået på i flere måneder (jeg kan ærlig talt ikke huske hvornår det startede), og nu er jeg ved at være træt. Undervejs har vi afprøvet med et par nye putteritualer, hvilket har fungeret fint de første par uger, hvorefter det er vendt tilbage til samme mønster igen. I mellemtiden er han også kommet ind på eget værelse og sove, hvilket ikke gjorde nogen forskel.
Jeg vil prøve at beskrive vores dag så godt jeg kan fra morgen til aften.
Vores søn vågner et sted mellem kl 6 og 7.30 inde i vores seng (de fleste nætter vågner han en enkelt gang eller to og kommer ind til os et sted mellem kl 2 og kl 5).
Vi står op, skifter ble og tøj og spiser morgenmad - oftest havregrød eller havregryn med mælk. For tiden ser vi lidt tegnefilm om morgenen mens vi skifter tøj.
Vi kører i dagpleje til kl 9 stort set alle morgener, og en gang om ugen er han hjemme sammen med mig.
Når han er hjemme, får han lidt formiddags snack ved 9-10 tiden efterfulgt af lidt leg i haven, en gåtur eller hygge indendørs.
Frokost ca kl 11, og så ud i barnevognen mellem kl 11.30 og 12, hvor han oftest sover omkring 2 timer. Som regel falder han i søvn uden vognen er i bevægelse, mens vi står så han kan se os.
Efter lur får han lidt frugt og kiks og så hygger vi gerne med lidt tegnefilm eller går en lille tur inden vi skal lave aftensmad.
Vi spiser aftensmad mellem kl 17 og 17.30. Herefter slapper vi bare af i stuen eller på værelset med lidt leg, bøger eller tegnefilm. Nogle aftener kommer han i bad, men det er ikke en fast del af aftenritualet.
Så når vi til at gøre sengeklar. Her får han ren ble og nattøj på i stuen på sofaen omkring kl 19. Så putter vi lidt efterfølgende, måske brænder han lige det sidste energi af ved at gå lidt rundt med sin gåvogn. Han får børstet tænder (under stor protest næsten hver aften!), vi laver natflaske og går ind på værelset. Han bliver lagt i sengen med sin flaske og dynen over sig, og vi tænder for natlampen og sætter lydbog på CD-afspilleren (han hører en enkelt H.C. Andersen historie). Han ligger stille og roligt med sin flaske, rækker ...
... mig den når han er færdig, får sin sut og vender sig om på siden. Jeg sætter mig i en stol ved siden af sengen.
Så starter kampen med at skulle falde i søvn. Han sætter sig op. Jeg hjælper ham ned at ligge og siger til ham at han skal blive liggende, ellers går jeg ud. Han sætter sig op igen, og jeg går ud. Så begynder han at græde og skrige og råbe efter mig. Nogle gange stopper han kort efter og begynder at snakke, andre gange fortsætter det og bliver til rigtig gråd. Jeg går ind igen efter nogle minutter, og så starter det forfra. Som regel bliver han så liggende i sengen efter nogle gange, men tumler rundt, vender og drejer sig, leger med sut og bamse osv. Jeg kan hurtigt bruge en time på at få ham til at sove.
Jeg føler jeg har prøvet alt efterhånden. Ignorere ham helt når han rejser sig, hvilket resultere i at han bare sidder op i sengen og kigger indtil jeg lægger ham ned, eller begynder at gemme sig bag sengehimlen og griner når jeg rejser mig for at lægge ham ned. Før han flyttede på eget værelse lå vi i vores egen seng ved siden af tremmesengen og holdt ham i hånden gennem tremmerne, hvilket også tog mellem 45 min og 1,5 time som oftest. Dette blev dog afvænnet da han kom på eget værelse.
Planen har herefter været at vi skulle rykke ud af værelset så han skulle falde i søvn selv, men dette er ikke lykkedes endnu, fordi han ender med at blive meget ked af det når jeg kun kommer ind for at trøste, lægge ham ned og så går ud igen. Min største udfordring er nok, at jeg ikke ved hvad der er det rigtige at gøre og derfor bliver usikker i hvordan vi skal reagere når han fx rejser sig, leger med sin bamse, snakker i sengen, bliver ked når vi går ud derfra osv.
Min mand mener ikke at han er klar til at falde i søvn selv, men jeg er i tvivl. Jeg tror på den ene side at han stadig har brug for at vi er der til han sover, på den anden side tror jeg han prøver grænser af og fx ved vi kommer når han skriger efter os. Jeg har derfor brug for at vide hvordan vi skal gribe det an og få en rolig og kort putning uden kamp, samt hvordan vi kan lære ham at falde i søvn uden vi er ved siden af - vi bruger gerne 10-15 minutter inde på værelset på at sige godnat, men særligt jeg har et stort ønske om at kunne gå ud igen derefter og foretage mig noget andet end at sidde og vente på at han falder i søvn.
Jeg vil lige tilføje at jeg har prøvet det med at skubbe sengetiden til meget sent, vi flyttede den til kl 21.30 og kl 22, og det resulterede i at han først sov omkring kl 23 begge dage. Efter det kunne jeg ærlig talt ikke overskue at prøve igen.
Det blev piudselig et meget langt brev.. håber det er forståeligt! Og så håber jeg du har nogle gode råd til os.
Jeg glæder mig meget til at høre fra dig!
Mange hilsner fra
en meget frustreret mor..
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Brystpumpe
En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.
Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.
Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.