Svar: Tænder - 8 mdr.
Kære Sofie
Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring tandfrembrud.
Fra man ser tænderne i gummen og til de bryder frem, kan der sagtens gå lidt tid - læs flere uger. Slimhinden på gummen vil ofte blive rød og hævet, der hvor tanden skal bryde frem, og når tænderne begynder at bryde igennem, så vil det ofte tage 1-2 dage, før man kan se tandspidsen komme igennem tandkødet. Herefter går det ofte ret hurtigt, så jeg vil skønne, at jeres datters tænder vokser rigtigt til i løbet af de næste 1-2 uger.
Det er ofte dagene, hvor tanden bryder rigtigt igennem tandkødet, at barnet er mest generet, og det lyder som om, at I er ovre denne periode nu. Hun kan dog stadig godt have ondt, og det kan også klø, og hun kan også savle rigtig meget - og det er derfor rigtig godt, at I giver hende bideringe, bruger en tandbørste osv. Tyggelegetøj af ren gummi er bedre end produkter med væske i, som kan punktere. Bideringe kan lægges i køleskab, men må ikke lægges i fryseren.
Ristede rugbrødsbjælker, en tvebak eller lignende vil hun måske synes er dejligt at sutte, gumle og gnaske i. Også agurk kan være godt ved tandfrembrud. Rå ...
... gulerod må hun IKKE få, hvis du får dette råd af nogen! Og du skal natuligvis altid være ekstra opmærksom, når hun sidder med mad i hånden selv og tænderne er brudt frem. Hun kan let få bidt et stykke af, som kan sætte sig fast i halsen.
Du kan også massere med en finger. Nuby har blandt andet lavet en finger-tand-massage børste, som du kan bruge...
En sut kan også være en god idé, fordi hun kan ligge og bide lidt i den, og den derfor kan hjælpe hende lidt - også selvom hun normalt måske ikke bruger sut, så er den for nogle børn rigtig rar i denne periode...
Du kan købe gummedråber, hvis du vil smøre noget på. De indeholder vand, glycerin og kamille-ekstrakt, og du kommer et par dråber på din finger og masserer det ind i hendes gummer. Du kan også prøve med f.eks. Aftamed Teething Gel, som lægger en usynlig hinde på gummen, og som på den måde virker lokalbedøvende. Det indeholder blandt andet hyualronsyre, som er et gelelignende stof, som vi naturligt har i kroppen. Geléen sælges på apoteket...
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke og stort tillykke med de to første tænder :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Morgenmad og børn
Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.
Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

