Svar: Flaskerne - og nedtrapning
Kære mor
Tak for dit brev :)
Det er en rigtig god idé, at lade jeres datter bibeholde den meget tidlige morgenflaske kl. 03/04 og så i stedet forsøge at trappe ud af formiddagsflasken, netop for at give bedre plads i maven til lidt mere skemad formiddag og frokost :)
Jeg anbefaler normalt, at de 4 flasker i 7 måneders alderen ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Og når jeres datter bliver 8-9 måneder, vil det være rigtig godt med 3 flasker, og her vil det så ofte være den meget tidlige morgenflaske, som fjernes - dog kun hvis barnet får en drømmeflaske sen aften...
Jeg tænker, at I skal trappe ud af formiddagsflasken gradvist. Det vil sige, at I skal give hende mindre og mindre, så hun vænnes til ikke at behøve mælk på dette tidspunkt og i stedet netop kan spise et mellemmåltid i stedet.
Det er dog også vigtigt at sige, at så længe hun ikke får en drømmeflaske om aftenen, men faktisk sover et længere søvnstræk fra hun puttes, og indtil hun får flasken kl 03-04, så er det et helt reelt behov med flasken om formiddagen - netop fordi hun vil have brug for 4 flasker i døgnet.
Når jeg anbefaler, at I trapper ud af flasken før formiddagsluren, så er det også, fordi det vil være godt, hvis hun lærer at sove uden at skulle have mælk først. Hun skal stadig have sin flaske før ...
... middagsluren, men det er her også vigtigt, at hun ikke falder i søvn med flasken i munden, men lige når at registrere, hvor hun ligger, og at hun godt kan falde i søvn uden at være afhængig af flasken.
Hvis det fungerer rigtig godt for jer med flaske ved putning om aftenen, det lange søvnstræk til kl. 03/04, og hun derefter sover videre og starter dagen med morgengrød, så kan det lige nu faktisk være en god idé, at I bibeholder flasken om formiddagen. MEN, altså trapper lidt ned i mængde, og så er det denne flaske, som hun lærer at undvære, når hun bliver 8-9 måneder gammel, som det lyder som om, at du også selv har tænkt :)
Det vil sige, at hendes 3 flasker på sigt ligger kl. ca. 13 (putning til middagslur), kl. ca. 19.30-20 (putning om aftenen) og kl. ca. 03/04 (i løbet af natten). De 3 flasker, som hun i 8-9 måneders alderen har behov for må meget altså gerne ligge på disse tidspunkter - og lige nu kan I så trappe gradvist ud af formiddagsflasken, men på en måde som gør, at hun selv kan følge med og så hun lige nu naturligt også stadig får den mængde mælk, som hun har behov for (4 flasker). Og i takt med at hendes mælkeindtag om formiddagen trappes ned, og hun bliver ældre, så vil hun sandsynligvis også bedre kunne kapere sit mellemmåltid :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for dit tidligere svar, som gav os meget ro omkring vores 4 uger for tidlig fødte datters måltider.
I det hele taget tak for denne brevkasse, den hjælper mange forældre... jeg er taknemmelig helt inde i mit dybeste over den tid du bruger, dine lange og fyldestgørende svar og din evne til at forstå....!!
Mor til pige født 4 uger for tidligt

