Annonce

Annonce

Brev:

Bleen igen igen


22. august 2005

Kategori:
Alder:
2 år, 2 mdr.

Bleen igen igen

Så er jeg der igen med bleen.... Min dreng på 26 mdr har nu i 4-5 uger gået med numsen bar hver dag og brugt potten til både stort og småt - uden uheld! I starten sagde han til, men nu går han bare på potten når han skal, uden at nævne det. Hvis han laver stort henter han os dog og råber stolt SE!!!! :-)

Når han har ble på laver han i bleen uden at bemærke det hverken før eller efter. Han siger ikke til og føler sig ikke generet af at have en snavset ble på.

Han er selv ligeglad med om han har ble på eller ej - føler det åbenbart ikke irriterende at have den på.
Han er altså renlig når han har numsen bar, og slet ikke renlig når han har ble på.

Jeg synes nu det er på tide at vi kommer et skridt videre. Det er tydeligt at han kan mærke det inden det kommer og kan holde sig. Der går flere timer imellem at han f.eks. tisser og han besørger altså kun på potten (kan ikke lide toilettet).

Jeg har derfor prøvet at give ham tøj på uden ble under - jeg har forberedt ham og sagt at han ikke havde ble på og derfor skulle huske at gå på potten eller sige til. Jeg har vist ham hvordan man hiver bukserne ned og op igen bagefter. Men det kan han bare slet ikke finde ud af.

Hvis han har tøj på tisser han i bukserne og er meget overrasket over at han blev våd. For ham er tøj og ble åbenbart det samme.

Jeg vil jo helst ikke have at han får for mange uheld af hensyn til hans selvtillid, men hvordan kommer jeg videre? Jeg har ikke fundet nogle beskrivelser af denne "problemstilling" nogle steder - det har alt sammen handlet om andre ting man kan komme ud for. Men for ham hænger potten og nøgenhed altså ...


Annonce

... sammen...

Jeg er klar over det er tidligt og jeg har ikke travlt overhovedet. Men jeg føler han er - i hvert fald fysisk - klar og jeg vil nødigt forpasse chancen for så at ende med en 5-årig med ble på. Sat lidt på spidsen, men hvis han er klar vil jeg gerne hjælpe ham lidt.

Men er han mon ikke klar psykisk? Altså jeg tænker på om han forstår hvad det egentlig handler om?

Hvordan kan jeg komme videre fra den bare numse til at have tøj eller bukseble på som man så hiver ned?

Skal jeg bare lade ham gå med numsen bar og så når det bliver efterår give ham ble på igen og lade ham blive ble-barn igen på fuld tid indtil han selv bemærker det eller det atter bliver sommer?

Han har ikke ændret sig vedr dette efter at lillesøster er kommet til. Jeg var ellers forberedt på at sætte det hele i bero, men han bruger stadig potten flittigt hver dag.

Ellers har han taget det flot med lillesøster, men hun er også super nem... græder faktisk aldrig, heller ikke når hun er sulten - der grynter hun blot :-) Så hun har ikke rigtig taget opmærksomhed fra ham - endnu...

Han er lidt vred på mormor, som bor her i øjeblikket og det KAN jo være hans reaktion...

Et lille tillægsspørgsmål... Her i Italien giver man K-vitamin på dråber - 1 om dagen. Men hvor længe skal jeg give hende dem?
Og vedr. D-vitamin - er det et tidspunkt på dagen der er bedst at give dem - har hørt at de kan give mavevrøvl... Her skal jeg kun give 3 om dagen, da vi jo har en del mere sol end nordpå :-) Jeg har købt dem i DK, dem med kokosolie.

Ellers er maveknebene forsvundet igen, nu hvor jeg har lært at bøvse hende af, så tak for fif :-)

Knus Iben

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Autostol

Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.

Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.

For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.

Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...

Læs mere i Babylex

Flaskegivning

Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.

Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tak for dit gode svar sidst, som virkelig hjalp mig videre. Vi har valgt at beholde putteflasken lidt endnu :-)

Agnes mor


Annonce