Svar: Tænder/sygdom
Kære Mor
Tak for dit brev :)
Det er rigtig godt, at I har kontaktet lægen, og at jeres egen læge har podet for at finde ud af, hvorfor jeres datter er blevet så rød og har så ondt i bleområdet. Det er vigtigt at finde ud af, hvad årsagen er. Jeres læge har i første omgang sagt, at der var tale om en svampeinfektion og har derfor ordineret Brentacort. Det lyder dog som om, at dette ikke har virket, og podningen skal netop vise, om der kan være tale om noget andet. Nogle børn får f.eks. det man kalder for en perianal streptokokinfektion, og jeg tænker, at det måske er dette, som jeres læge undersøger for, så den rette behandling kan blive sat i værk.
Derudover tænker jeg, at hvis jeres datter har svamp i bleområdet, så har hun det sandsynligvis også i munden - det går igennem hele systemet - og det kan derfor også være med til at påvirke hendes lyst til at spise. Det kan derfor være en god idé også at behandle hende med en mundgel, ligesom det er vigtigt, at I er meget opmærksomme på rengøringen af hendes flasker og sutter. Flasker og sutter skal koges i 10 minutter for at man kan være sikker på at svampevæksten er helt væk, det er ikke nok at skolde det.
I skal også medtænke, om jeres datter har bleeksem. Det er røde plamager, ofte med et glat, lidt blank overflade, nogle gange kommer der sår og nogle gange også infektion med svamp og små pusfyldte knopper. Hun kan godt have haft en ...
... svampeinfekion, men nu have det, man vil kalde bleeksem... Har I skiftet til en anden type bleer for nylig, som hun måske reagerer på, så kan det være en god idé at gå tilbage til det mærke bleer, som I tidligere har brugt. Vær også opmærksom på at skifte hende hyppigt, så hun holdes så tør som muligt i bleområdet og brug engangsbleer til jeres datter, de vil holde hende mere tør.
Det kan være en god idé at vaske hende forneden med intimsæbe, som I også bruger til jer selv, da pH´en passer til netop bleområdet. I kan også med fordel prøve at vaske hende med Olivy babycare, som er baseret på jomfruolivenolie, vand og kalk og som både kan rense huden og samtidig forebygge, at det bliver værre. Når I vasker hende, så brug helt bløde vatrondeller og duptør forsigtigt, når I tørrer hende. I kan evt. også blæsetørre hende med en føntørrer, men hold hånden for, så I sikrer jer, at luften ikke er for varm.
Hvis hun har meget ondt, så kan det være nødvendigt at give hende lidt smertestillende, så hun kan finde ro, tage føde til sig og også få sovet lidt. Hun kan få lidt panodil junior, men dette bør ikke gives uden lægens anvisning til børn under 2 år, og hun er jo ikke ret gammel, så jeg vil ikke anbefale, at I giver dette, før I har talt med lægen :)
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre og at der snart kommer podesvar fra lægen, så jeres datter kan få den rette behandling :) Hvor er det synd for hende...
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Barselshvile
Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.
Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

