Annonce

Annonce

Brev:

Putning til nat tager pludselig 1 time


16. november 2020

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Putning til nat tager pludselig 1 time

Hej Helen

Så er jeg på banen igen med et spørgsmål vedr. søvn og putning :)

Vores datter er nu 13 måneder (fra 1/10-19) og hun har i mange måneder nu været rigtig nem at putte til nat. Hun får sin flaske i sengen, når den er tømt rækker hun den op til os, vi siger godnat, hun lægger sig på siden og sover. Sådan har det kørt 9/10 aftener, og det har været så skønt!

Vi kører helt samme rutine, den eneste forskel nu er, at hun lægger sig om siden, og idet vi går ud af værelset vender hun rundt på ryggen og begynder at græde, og rejser sig op.

Så går vi ind, siger “du skal sove, godnat” lægger hende ned igen, forsøger at trøste i sengen og nusse hende til ro. Bliver hun rolig lister vi ud, men så har vi balladen igen, og bliver hun ikke rolig kommer hun op, og så lægger hun sig til at sove på en. Så er det så igen 50/50 om det lykkedes at lægge hende ned uden at hun vågner og græder, eller om hun vågner og starter forfra.

Det eneste der hjælper er som regel, at hun bliver så udmattet af at græde så meget, at hun til sidst går fuldstændig kold på en af os, og vi til sidst kan lægge hende ned i seng.
Hele seancen tager 1-2 timer, og det er virkelig uholdbart, og synd for hende, for hun er så træt til sidst. Indimellem får hun også kørt sig selv så meget op, at hun til sidst kaster op af gråd. :(

Lidt side info:
Hun har gået siden hun var 10 måneder, men det er nyt, at hun rejser sig i sengen. Af en eller anden grund har hun først lige luret at rejse sig her for nylig.
Ellers er hun meget motorisk dygtig.

Hun ...


Annonce

... er meget madglad og spiser godt, og spiser alt vores mad. (Hun vejer 12 kilo, så hun mangler ikke noget :))
Vi spiser aftensmad omkring 17.30 +- og omkring kl. 19 får hun aftensnack, enten en banan, havregrød eller yoghurt med havregryn.
Hun får stadig aftenflaske - 270 ml. Til at sove på.
Hun får både masser af vand i løbet af dagen, og vand og letmælk til måltider.

Hun er glad for at gå i vuggestue og trives!
Om dagen sover hun 1 lur af 2-3 timer.
Vi putter gerne 19.30, og så sover hun til 5.30-6.

For ikke ret lang tid siden puttede vi kl. 19 hver dag, men hun begyndte at stå op før 5, så vi har brugt lidt tid på at skubbe hendes puttetid, og det fungerede til sidst rigtig godt med at hun kom. I seng kl. 19.30 og så sover hun til 5.30-6 tiden.

Det skal også nævnes at hun har sovet igennem uden mad om natten siden hun var 10 måneder, men hver 3.-4. nat er vi også nødt til at give hende en flaske nu, for at få hende til at sove videre, hvilket vi også synes er ret uholdbart, i og med at vi jo gerne snart skulle helt væk fra flaske! Det virker bare helt urealistisk lige nu, at få fjernet den flaske, når hun for det første er så svær at putte, og for det andet pludselig er begyndt at efterspørge den igen om natten.

Hun bruger nusseklud og ikke sut.

Nå jeg glæder mig til at høre hvad du tænker om det hele, og forhåbenligt har du nogle råd til hvad vi kan stille op, og hvordan vi skal forholde os til det. Både at hun er så svær at putte, men også det at hun er begyndt at spise om natten igen. PFT.

Hilsen N

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Håndudmalkning

Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.

- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.

- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i

- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...

Læs mere i Babylex

Faderskab

Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.

Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit svar. Det er rart at blive mindet om alt det positive ved børnehavestarten, det er jo det jeg skal forsøge at give videre ;-)

Tak fra Tina


Annonce