Svar: Søvn og dagslure
Kære Nicoline
Tak for dit brev og velkommen til :) Dejligt at høre, at du har haft glæde af brevkassen og de svar jeg har givet til andre og nu selv har fået lyst til at skrive :)
Og tillykke med den lille dreng - det lyder rigtig fint med en rytme, hvor han får 3 lure dagligt, og det er helt okay og faktisk en rigtig god idé, at du forsøger at arbejde på at hans 2. lur er dagens længste lur. Det vil være en rytme, som vil fungere rigtig godt for jer alle fremover og ikke bare nu. Og det er helt okay, at du ikke triller gaderne tynde, hver gang han skal sove.
Når det så er sagt, så er det også begrænset, hvor lange dagslure jeres dreng kan tage, da han sover en ret lang nattesøvn. Ofte sover han fra 18.30-19 og til næste morgen kl 6-6.30 - det vil sige, at han ofte sover ca 12 timer om natten - og det er sådan, at han samlet set har behov for ca 15 timers søvn i døgnet. Det gør altså, at han om dagen ikke kan sove mere end 3 timer - og altså fordelt på 3 lure. Og hvordan søvnen om dagen ligger fordelt kan variere - nogle gange er det 1 time x 3, andre gange kan det f.eks. være 1 time + 2.5 time + ½ time.. atter andre gange ser det anerledes ud. Og det gør ikke så meget, det vigtigste er, at du netop arbejder på en 3-lure-dagligt-rytme, fordi det vil være med til at give ham de afbræk i løbet af dagen, som han har behov for.
Da han starter dagen tidligt og har så få timer at fordele sin dagssøvn på, så er det naturligt svært for jer at holde ham vågen meget mere end du gør - men det du gør lyder super fint! Hvis du vil hjælpe ham med en længere vågenperiode midt på dagen, så kan det være en god idé at lægge et bad ind her. På den måde kan du forlænge hans vågenperiode lidt og derefter kan han så blive puttet til dagens 3. lur. Det kan nogle gange være med til at gøre en forskel, så det kan være et forsøg værd.
Ellers har jeg det sådan, at man aldrig skal ændre på noget, som fungerer. Og lige nu lyder det som om, at det fungerer ...
... godt for både jeres dreng og jer. I nyder, at han sover så lang en nattesøvn og da storesøster sove noget kortere om dagen, så er det en klar fremgang for jer, at lillebror sover som han gør - og det er super dejligt. I skal derfor ikke ændre noget lige nu.
Tiden kan dog godt ændre noget for jer. I takt med at han bliver ældre, vil begynde at kunne være vågen i længere tid, så hans vågne perioder bliver længere, i takt med at han begynder at bruge sig selv mere og mere både motorisk og mentalt, stille og roligt også starter med skemad osv. så vil hele dagens rytme naturligt ændre sig. Mange børn vil i 4 måneders alderen (nogle gange lidt før) også begynde at få en rytme, hvor de pludselig har en længere vågenperiode om aftenen og derfor går sent i seng. Om det sker hos jer er ikke til at vide, det må tiden vise, det er mere for at sige, at de næste måneder vil der højst sandsynligt ske ændringer - og det skal I naturligvis være forberedt på og også vide, at det er helt okay. Det kan vi tage til den tid :)
Og så skal du naturligvis også altid holde øje med, hvordan din dreng virker til at trives. Når ma skal vurdere, hvordan børn sover og om de trives med deres søvn, så skal man ikke kun kikke på timer og minutter, men også se på, hvordan han har det - og du beskriver en dreng, som umiddelbart er god til at vise, når han er træt og har brug for at blive puttet, og som vågner glad, virker veludhvilet, smiler, pludrer osv. Naturligvis kan han sidst på dagen veksle mellem glæde og gråd, men han er jo også stadig en lille dreng, som ikke sover så meget om dagen - og det er okay. Generelt lyder det som om, at han har det rigtig godt og I er gode til at lytte til hans signaler. Derfor skal du også prøve at glemme lidt, hvordan de andre børn i f.eks. mødregruppen sover og forsøge ikke at sammenligne :)
Jeg håber, at ovenstående hjælper lidt videre og også giver lidt ro med på vejen :)
Jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre frem :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fordøjelse baby
Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.
Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.
Babyer, der både får brystmælk...
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

