Brev:
Aftenputning i forskellige situationer
Hej Helen,
Vores datter er nu blevet noget ældre siden sidst, vi søgte råd hos dig, og det medfører jo selvsagt ændringer på flere områder, herunder også putning til nat.
Det går som regel fint og relativt hurtigt, omend der indimellem i eftermiddags- og aftentimerne kommer nogle småreaktioner på opstart i vuggestue for nu halvanden måned siden, hvilket selvfølgelig kan vanskeliggøre putningen lidt. Hun er enormt trygheds- og kontaktsøgende, når hun er blevet hentet, også selvom dagen i vuggestuen er gået godt. Det forsøger vi at imødekomme så godt som muligt. Opstarten er dog gået relativt let og godt, og hun er ikke ked af at være der.
Grunden til at jeg skriver nu er, at vi herhjemme har en hverdag, hvor min mand i perioder er meget væk ifm. arbejde. Det har betydet, at min datter og jeg har haft mange aftener og nætter alene, og jeg således har stået for at putte. Det foregår ofte ved, at vi er på hendes værelse med dæmpet belysning og på en madras sammen sætter tempoet ned med lidt leg og hygge. Det er som regel ikke svært at se, når min datter er klar til at sove. Hun putter sig ind til mig, lægger sig ned over sine bamser, gnider øjne, gaber og begynder måske også at klynke lidt.
Når hun lægges i sengen falder hun så som regel næsten i søvn med det samme. Flasken får hun her eller har hun fået ...
... inden. Nu er far begyndt at være mere hjemme, og vi forsøger at holde de samme putterutiner. De seneste aftener er det dog som om, at det er svært for hende at finde ro, hvis fx jeg er på værelset med hende som vanligt og far siger godnat og forlader værelset - eller omvendt. Døren står halvt åben, og hun kravler ind og ud og virker til at have svært ved at give slip på dagen. Vi har også prøvet at putte sammen, hvor vi begge har været på værelset. Her til aften endte det med, at jeg gik på værelset med hende og med lukket dør prøvede at gøre, som vi plejer, når vi er alene. Det var tydeligt, at hun kom helt ned i tempo og i løbet af 10-15 minutter var klar til at sove. Der gik kun lige få minutter, hvor hun kiggede og pegede småklynkende mod døren.
Mit spørgsmål går derfor på, hvorvidt du har gode råd til putning ved skiftende omstændigher, altså hvor far i nogle perioder er her stort set hver aften, og i nogle ikke er her. Måske hun også relaterer til aflevering i vuggestue, når en af os forlader værelset? Bør vi undgå at prøve at putte sammen og helst hver for sig, men så for lukket dør eller hvordan? Det fungerer og har altid fungeret rigtig godt, hvis vi siger farvel til dagen på hendes værelse med dæmpet belysning, så det vil vi gerne holde fast i.
Jeg ser frem til at høre fra dig :-)
Kærlig hilsen
J.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Forkølelse
Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.
Her er et par gode råd:
- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen
- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire