Svar: Prewalkers - hvornår?
Kære Christine
Tak for dit spørgsmål omkring prewalkers :)
Børnefødder har bedst af ikke at blive puttet ned i sko, og det er super godt med bare tæer eller skridsikre strømper, når barnet begynder at kravle og rejse sig op. Man skal helst vente så længe som muligt med at give barnet sko på - også prewalkers - fordi barnets fødder er meget bløde.
Børnefødder består mest af brusk, sener og muskler, og når barnet begynder at rejse sig og øve sig i at stå og gå, så er det vigtigt, at foden har fuldstændig fri bevægelighed. Når barnet forsøger at gå, så bevæger foden sig hen over storetåen, og de øvrige tæer hjælper med til at styre foden. Det er derfor vigtigt, at barnet kan mærke gulvet, bevæge sine tæer, da det hjælper barnet med at styre og holde balancen. Og det kan sko forhindre...
Når det så er sagt, så har du dog helt ret i, at det nogle gange kan være en god idé med en prewalker. Det kan være fordi det er koldt uden, det ...
... kan også være fordi de skridsikre såler gør, at barnet har bedre fat, og så er der også nogle dagplejere og institutioner, som gerne ser, at børnene har indesko på, selvom de endnu ikke går.
Jeres datter er meget lille til at skulle have noget på fødderne, og hvis I kan nøjes med skridsikre strømper eller måske bruge et par helt bløde futter med ruskindssål, så vil det være godt. Som sagt skal sko undværes så længe som muligt.
Når I skønner, at hun har brug for nogle prewalkers, som sidder mere fast på foden, som et par rigtige sko, så er det vigtigt, at de stadig har tynde og helt bløde skåler. De skal også have en god pasform og må ikke være hverken for små eller for store - det vil ofte være nødvendigt med voksetillæg, men ikke alt for meget. Og så skal de have justerbar lukning og fast hælkappe, og været lavet af skind, så jeres datters fødder kan ånde.
Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.

