Brev:
Ammestop og fuldstændig ulykkeligt barn
Kære Helen
Jeg har benyttet mig flere gange af din fine brevkasse og store ekspertise, tak for det.
Jeg har igen brug for dit input, da jeg virkelig synes jeg har fået skab et problem for mig selv! Det handler om ammestop, for jeg synes det er tid at stoppe nu! Vores datter er fyldt 12 mdr og jeg savner at kunne sige ja til aftaler om aftenen igen.
Hun er en glad og aktiv pige, vi har en fast og god dagsrytme og hun sover godt i løbet af dagen. Ca en time fra 8.30-9.30 og ca 2-3 timer om eftermiddagen fra ca 12.30-15.00. Her puttes hun nu bare i barnevognen og sover i løbet af 5-10 minutter uden amning, sut eller andet.
Til sagen, amning! Pt ammes hun inden hun puttes til nat, og så er der nætterne som er eskaleret for os! Engang havde hun 1-3 korte opvågninger hvor hun blev ammet og herefter sov videre. Men nu er det desværre blevet sådan at hun bruger brysterne som sut i forbindelse med opvågninger. Ikke forstået på den måde at hun ligger med brystet hele natten, men kræver det når hun vågner, sutter 2-5 min og herefter slipper hun og sover videre. Det handler ikke om mælken er jeg sikker på, for der kommer ikke meget og jeg hører hende faktisk ikke synke særlig meget.
Vi aftalte herhjemme at vi nu ville starte med at fjerne alt bryst undtagen godnatamningen, og så ville næste step være at fjerne den. Men måske det bare er bedre at fjerne amning/bryst helt en gang for alle?
Om aftenen når hun puttes, ammes hun på hendes værelse hvorefter hun bliver lagt i seng. Her falder hun selv i søvn uden brystet omend hun ofte er ekstrem urolig og vælter rundt, rejser sig op, smider med bamser osv - men hun falder i søvn og uden gråd.
Men nu og det sidste lange stykke tid, vågner hun allerede omkring kl 22 og her er det ikke altid vi kan få ro på hende inde på værelset. Her er hun så kommet med ind i vores seng og har ofte også lige fået brystet at falde til ro på. Så ja, det er mig der har skabt problemet fordi jeg har været træt og doven. Jeg har taget den nemme løsning fremfor at være konsekvent, men energien har bare ikke været til mere når jeg også skal op på arbejde.
Som sagt besluttede vi at prøve at stoppe med amning/bryst udover putning. Det gik forfærdeligt! Efter halvanden time gav jeg efter. Hun græd sit ...
... hjerte ud! Var så ulykkelig som jeg aldrig har oplevet det før. Hun hyperventilerede og kunne knap trække vejret når det var værst. Hun kunne slet ikke stoppe, og det var som om jeg ikke kunne komme i kontakt med hende. Intet kunne trøste hende. Jeg lå tæt med hende, nussede, talte roligt og forsikrede om at jeg var der, sang stille osv, men hver gang hun lige faldt ned og begyndte at få bare lidt ro på vejrtrækningen startede hun forfra. Far forsøgte også at trøste uden held.
Jeg ved at alles første råd er: far må på banen og tage over! Og far hjælper også det han kan. Ofte kan han faktisk bedre få ro på hende en jeg når hun vågner aften/nat. Undtagen de gange hvor det så er slemt, her må jeg tage over, og så er det brystet der hjælper.
Jeg ville gerne overlade det til far og lade ham tage kampen, men han arbejder også, og så er der det store men at han simpelthen fungerer så dårligt om natten! Hans tålmodighed er lig nul, så hvis hun ikke falder til ro hurtigt bliver han irriteret, sukker højlydt, bliver hård i tonen og siger til hende at nu må hun simpelthen stoppe. Det duer ikke i min optik, og jeg bliver lidt stresset over at han bliver sur/vred på hende når jeg mener hun har brug for trøst.
Derfor har jeg svært ved at trække mig og lade ham klare det alene desværre.
Hvordan gør vi det her på den bedste måde? Jeg tror faktisk godnat amningen måske at nemmere at fjerne end natte-patte-hyggen.
Jeg er med på at hun selvfølgelig vil blive ked af det og at det svarer til at tage sutten fra børn der bruger sut, men uafbrudt og utrøstelig gråd med hyperventileren i halvanden time synes jeg ikke er ok. Du har tidligere anbefalet nusseklud/bamse, og hun har en bamse i hendes seng som hun er begyndt at holde om når hun sover og nogle gange nulre dens ører. Men bruger vi den til trøst tager hun den og kyler den af h...til.
Hun trives i øvrigt rigtig godt i dagpleje og er glad for dagplejemor. Jeg er ret sikker på at denne dårlige vane er skabt fordi jeg har taget hende med i seng og ladet hende bruge brystet som hun har lystet i løbet af natten, fordi det har givet mig mulighed for at sove også. Dumt!
Men nu er situationen sådan, så hvordan løser vi det bedst samtidig med at vores pige kan være i det?
Med venlig hilsen
træt mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Psykisk udvikling børn
Lige fra dit barn bliver født, er det aktivt kommunikerende. Det har brug for at blive taget op, holdt om, trøstet og beroliget, snakket med, kærtegnet osv.
Børn vil altid have brug for at blive set og hørt. De har brug for at vide, at de har en vigtig plads i familien, og at det er dejligt at være sammen med dem. Barnets psykiske udvikling skal støttes, fra barnet er nyfødt og hjælpeløst, og til det vokser op og gradvist bliver mere og mere selvstændigt.
I en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"