Annonce

Annonce

Svar: Nattegråd


29. november 2020

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Lea

Tak for dit brev, dejligt at høre fra dig igen :)

Det er hårdt at nå 1 års alderen uden bare lidt sammenhængende nattesøvn, og jeg kan godt forstå, at du synes det er frustrerende, når jeres dreng falder til ro ved blot at blive hjulpet om på siden og få sutten - når det er far - men at han græder, når du forsøger dig, også selvom du tager ham op...

Du har helt ret i, at det ikke hænger sammen med amning og savnet af brystet. Det kan dog godt hænge sammen med, at du i en periode har givet ham en natflaske, og at det er denne han savner. Det kan dog også hænge sammen med den alder, som han har lige nu.

Netop i 13-15 måneders alderen ligger der et stor udviklingsspring - det man kan kalde for en slags separation-gentilnærmelses-fase, som ofte hænger sammen med, at jeres dreng i denne alder begynder at gå mere rundt og oplever verden mere og mere på egen hånd. Måske er han også i dagspleje eller vuggestue i løbet af dagen og derfor adskilt fra dig/jer derhjemme.

I denne fase, vil han naturligt klynge sig ekstra til dig/jer - han kan ikke separate sig uden at føle sig ekstra knyttet til, og derfor vil han søge ekstra fysisk nærhed og kontakt - men samtidig vil han skubbe dig væk. Han vil ofte afvise dine kærtegne, fjerne din hånd og nogle gange, når du tager ham op, fordi han faktisk signalerer, at han har brug for at komme op, ja så vil han ned igen. Han har altså på den ene side rigtig meget brug for at mærke, at du er der og på den anden side kan han virke irriteret over, at du er der...

Og nogle gange vil han vise dette mere overfor den ene forældre end overfor den anden, hvilket godt kan være tilfældet hos jer. Hvis det er dig der har holdt barsel og generelt været mest ...


Annonce

... sammen med ham i dagligdagen, så kan han godt vise mere "jeg vil dig-jeg vil dig ikke" overfor dig end han gør overfor far.

Du skal forsøge at finde en balance, hvor du giver ham den tryghed, som han viser behov for og samtidig også forsøge at hjælpe ham videre i søvnen med så lidt kontakt og hjælp fra din side. Og måske er det en god idé, hvis far er den som lige nu tager de fleste nætter. Jo flere nætter far har, hvor jeres dreng lærer, at han blot skal om på siden og have dynen på, meget gerne selv begynde at finde sin sut (koble den evt. sammen med en klud), jo lettere vil det forhåbentligt på sigt også blive for dig at hjælpe ham om natten uden gråd. For jo mere ens du og far kan gøre det om natten, jo mere genkendelighed og dermed tryghed, jo bedre er det for jer alle tre :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hans døgnrytme ser rigtig fin ud, og der er ikke umiddelbart noget i dagsplanen, som I skal ændre. Det er super godt med godnatgrøden og flasken før putning lidt endnu, den må I gerne bibeholde indtil han er igennem denne periode :)

Det er også en god idé at holde fast i alt det gode, som I allerede har fået skabt - at han puttes i egen seng og forbinder sin seng med stedet, hvor han sover. At han puttes med sut, evt. sutteklud, godnatsang eller lignende, hvad I nu bruger og falder i søvn med dette - og det er fint ikke at tage ham ind i dobbeltsengen. Han bliver naturligt mere og mere bevidst, og det er fint at du har forsøgt, men havner han der, så vil det være svært at få ham tilbage i tremmesengen, og da du netop mærker, at han faktisk ikke rigtig viser behov for det om natten, så hold fast i det. Det er rigtig fint :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Renlighed

Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.

De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.

At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...

Læs mere i Babylex

Fostervandsprøve

En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.

Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg har købt din bog om børn og mad, og igen må jeg virkelig rose din måde at skrive på, det er alletiders bog :-) Jeg har 3 af dine bøger og jeg er vild med dem :-)

Tak fra mor til dreng på 4 måneder.


Annonce