Svar: Dagpleje - 10 mdr.
Kære søde du
Øv, hvor er det hårdt! Det er bare så vigtigt, at du kan have tillid til dagplejer, at du føler, at der bliver taget bedst mulig hånd om din dreng, når du ikke kan være der for ham, og sådan har du bare slet ikke. Du har en oplevelse af, at du ikke kan tale med dagplejer, at hun ikke lytter, og du mærker, at din lille dreng reagerer voldsomt.. Det går selvfølgelig ikke, og det er rigtig godt, at du allerede har fået en ny dagplejer, som han kan begynde hos den 1. januar.
Måske kan du ringe til den tilsynsførende pædagog og tale med hende om, hvad du oplever, hvordan din dreng reagerer og spørge ind til muligheden for, at din dreng kan starte lidt før i den nye dagpleje...
Du, dagplejer og den tilsynsførende pædagog kan også tale sammen om, hvordan I får de sidste uger til at fungere bedst muligt for alle parter, og du skal her naturligvis nævne din drengs behov, søvnrutiner osv. som er vigtige at følge. Han har jo en rigtig god, fin og alderssvarende rytme.
Du nævner også, at din mor nogle gange har passet din dreng en helt dag, hvor der ikke har været nogen problemer - har din mor mon mulighed for at hjælpe flere dage i de næste uger? Måske kender du en anden sød person, som gerne vil passe din dreng og hjælpe dig i et par uger.
Heldigvis er denne måned ikke så lang, for der kommer jo juleferie, og der vil derfor være færre dage, hvor han skal af sted, end hvis det var en helt normal måned.
Desværre lyder det ikke som om, at du kan ændre så meget ved situationen, som den er lige nu. Du har forsøgt at tale med dagplejer om at give din dreng en individuel rytme, som passer til ham, hans alder og behov, men hun forsøger igen og igen at få ham passet ind i en rytme, som de 2+ årige børn har. Og det kan han naturligvis ikke, når han ikke er ældre end han er. Og nej, han skal ikke vækkes, men skal selvfølgelig have lov til sove, som han viser behov for lige nu. Du skriver ...
... "min dagpleje virker lettere irriteret over hans rytme, og lytter slet ikke til, hvad jeg siger".. og det er naturligvis et problem, og også en af grundende til, at han skal flyttes.
Med hensyn til en dagsplan, som måske kan passe nogenlunde med dagsplejers rytme, så kunne den f.eks. se således ud:
I vågner og dagen begynder omkring kl 6.30-6.45...
Morgen 6.45-7: Havregrød, vand af kop.
Afleveres i dagpleje
Formiddag 8.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos og vand af kop.
Puttes til formiddagslur ca. kl 9 ...
Frokost 11: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleret med kogte grøntsager, ½ hårdkogt æg, stykker af frikadelle (kød/fiskedelle) osv. Må også gerne få varm mad til frokost. Vand af kop.
Puttes til middagslur måske ca. 12.30 - afhængig af, hvor lang formiddagsluren har været, så kan det være senere...
Eftermiddag 15-15.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos og vand af kop.
Aften 17-17.30: Familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker, så hapsere som spises med fingrene og med gaffel, og der skal også stadig være moset mad. Vand af kop.
Ammes eller flaske og puttes til natten ca. 18.45-19 som nu
Sen aften 22: Ammes eller flaske og sover videre
Som du kan se, så vil det være rigtig godt med to mælkemåltider dagligt nu - altså to amninger eller 2 flasker, og de kan med fordel ligge aften og sen aften. På den måde er der stadig plads i maven til mere rigtig mad, og samtidig vil det være rigtig dejligt med mælken og nærheden sammen med mor om aftenen, når I er adskilt i løbet af dagen. Det kan forhåbentlig være med til at give lidt mere rolige nætter :)
Jeg kan godt forstå, du synes det er svært, og jeg håber, at du finder en løsning, så I kan klare de næste par uger - du er ikke forkert på den, det lyder som det helt rigtige, at du har bedt om et andet sted :)
Knus herfra :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rotavirus
Rotavirus er den hyppigste årsag til diarré og opkastninger hos spædbørn. De fleste børn smittes mens de er mellem 6-24 måneder. De får kraftige opkastninger, vandig diarré og måske feber og barnet er i risiko for at få væskemangel. Symptomerne kan vare op til 7 dage.
Tegn på væskemangel er tørst, irritation, uro, sløvhed, indsunkne øjne, tør mund og tunge, tør hud og sparsom vandladning. Hvis du ikke kan få dit barn til at drikke og du oplever et eller flere af ovenstående tegn...
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

