Annonce

Annonce

Brev:

Opfølgning søvn og alt for mange opvågninger


6. december 2020

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Opfølgning søvn og alt for mange opvågninger

Kære Helen

Tusind tak for dit sidste svar, det var meget hjælpsomt! Jeg fik straks købt godnatsangen Norly & Friends. Vi bruger slet ikke slyngevuggen længere, og vores søn har markant færre opvågninger, så det er rigtig positivt.

Vi lykkes med i en periode at vugge mindre og mindre, men vi er desværre kommet tilbage i at vugge en del igen dog uden slyngen.

Det skal siges, at min mand desværre har været sygemeldt med stress og nu nyopdaget astma, så jeg står ret alene med bl.a. putninger og nætterne, hvilket gør, at jeg nok har sværere ved at holde fast.

Putningerne tager oftest 45 min - 1 time og nogle gange længere, og er desværre ikke den hyggelige rolige tid, vi godt kunne ønske os. Putteritualet består pt. af, at vores søn stadig sover i vores seng, med mig, som vi indførte efter sidste gang vi skrev med dig, dette giver ham tydeligt tryghed.

Vi læser en bog og sætter derefter hans personlige godnatsang på og derefter slumremusik. Vores søn har svært ved overgangen fra stuen, hvor vi hygger leger til at komme ind i soveværelset, hvor han ved, at nu skal han snart sove. Dette giver sig til udtryk ved at han græder, kaster sig rundt, prøver at komme væk fra sengen, og har svært ved at finde ro. Så tænker der er noget vi skal gøre anderledes her, men har brug for hjælp til hvad.

Det får mig til at tænke på, og vi måske skulle flytte putningen tilbage på hans værelse, hvor han kan gå rundt og lege i mens vi læser/hører musik, og så han mærker mere naturligt træthed.

Vi ligger ham ned igen og igen, og nogle gange ligger vi os selv ned ...


Annonce

... og lader ham rende rundt. Da dette ofte trækker ud tidsmæssigt, og han nogle gange selv bliver ret frustreret, ender jeg med at vugge ham på pilatesbold. Min søn kan også godt finde på, at sætte sig i skødet på mig eller sin far og så selv begynde at hoppe. Det virker som om, han forbinder dette med tryghed og naturligt ud fra hans erfaring, en måde at finde ro på.

Når han er faldet næsten i søvn, kan jeg flytte ham over i sengen og så vugge fx hans hofte, til han falder i søvn. Dette er nyt og en klar forbedring, og gør, at han trods alt sover markant mere sammenhængende, fremfor de konstante opvågninger før hen. Dog er det stadig ikke optimalt. Og vi/jeg ønsker hjælp til meget konkret guidning i hvad vi skal gøre anderledes, og hvad næste skridt kan være i retning af en roligere, mindre stressende og hensigtmæssig aftenputning.

Det kan nemlig også stresse mig eks. tanken om nytårsaften, at være ude hos venner, og at putningen tager så lang tid.

Vores rytme er: Vi spiser aftensmad omkring 17-17.30, vores søn får aftensgrød omkring 18.30 og han bliver puttet ca. 19.30 og plejer at vågne helt op fra natten omkring kl. 7-7.30.

I løbet af natten vågner han ofte op et par gange, nogle gangen er det nok bare at vise ham nærhed, ligge ham ned, og han finder tydeligt tryghed i, at jeg er lige ved siden af. Andre gangen oplever jeg, at den eneste måde, at få ham til at sove igen er ved, at jeg vugger ham på bolden (dette gør jeg kun når han bliver tiltagende urolig, og vågner mere og mere op).

På forhånd tusind tak for dit svar!

Venlig hilsen
Mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex

Tænder

Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.

De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.

Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce