Brev:

Håndtering af fortvivlelsesanfald og mareridt

---

Kære Helen,

Vi er forældre til en dreng, O, på 22 mdr. Vi oplever at han har meget voldsomme fortvivlelsesanfald og mareridt som ofte ender ud med at O ryster og ikke kan geare ned igen. Vi har brug for vejledning og råd i forhold til vores håndtering af disse situationer.

Fortvivlelsesanfaldene oplever vi blandt andet når vi siger nej til O. Vi er meget anerkendende overfor hans følelser og gør meget ud af at sætte ord på dem for ham, kort og præcist. Sætningerne starter som regel med: "Jeg tror, du bliver så ked af det/vred, fordi (...)". O kan sige ja og nej og har ellers et begyndede sprog, som især vi forældre forstår ("mama" (vand), "boj" (bold), "a bi" (bil), "at" (tak), osv.). O er ørebarn og har fået lagt dræn af flere omgange og har utallige mellemørebetændelser bag sig. Derfor er det vigtigt for os, at vi hjælper ham med at få følelserne beskrevet. Vi er sammen med ham når han bliver fortvivlet og går aldrig fra ham. Mens det står på tier vi stille, men siger indimellem: "Det er okay.", "Jeg/vi er her." og "Såså.". Denne situation har vi nemmest ved at håndtere da det er naturligt for os at han reagerer på at han får et nej til noget han rigtig gerne vil.

Derimod er der situationer, vi synes er svære at håndtere. Det er f.eks. når han skal hentes i vuggestuen. Med det samme han får øje på en af os reagerer han enten ved at løbe væk fra os eller ved at kaste sig på gulvet. Et par gange har mor sågar oplevet at O har slået eller skubbet et barn når han har fået øjenkontakt med hende. Efterfølgende er det en kamp at få jakken på ham og når den endelig er på er vi ofte nødt til at bære ham (der er dage, hvor det lykkes at holde ham i hånden og at han selv går) helt ud til klapvognen for at han ikke løber fra os. Det gør os utroligt berørte at afhentningen ofte bliver en negativ oplevelse. Vi føler os meget sårbare i den her situation da vi er udenfor hjemmet. Det er svært for os at få O til at falde til ro og hvis vi ikke holder ham løber han væk fra os og det bliver til en leg, som vi ikke vil være en del af.

Udover disse situationer ender tøjskiftning også tit kaotisk. O er opsat på altid at have strømper på og hvis de f.eks. er blevet våde kan han blive meget ked af det, hvis vi tager dem af og vi skal helst have et nyt par klar med det samme. Derudover kan O blive meget ked af det når vi tager hans nattøj af. Det virker ikke til at han nødvendigvis vil have nattøjet på igen. Vi oplevede det for et par dage siden, hvor han var blevet dybt ulykkelig (han rystede) da vi ville give ham rent tøj på. O endte med at gå ud i ...

---

---

... vasketøjskurven og samlede en trøje op som vi til sidst gav ham på (dette var altså ikke nattøjet). Herefter blev han roligere igen.

De sidste par nætter er han vågnet (vi tror det er af mareridt) og har grædt voldsomt. Denne situation er i sig selv ikke ukendt fra os, da vi har oplevet O have mareridt mange gange før, men det er nyt for os at han vil have tøj på for at blive rolig. Den første nat stampede han rundt i huset og græd. Vi forsøgte at berolige ham som vi plejer, men vi ved også at de her opvågninger tager tid for ham. Han endte med at samle fars bukser op fra gulvet og ville have dem på overkroppen (en arm i hvert ben). Det fik han og han havde dem på da han skulle sove igen. Anden nat vågnede han på samme måde og gik rundt og sagde: "a bu" (det kalder han tøj og sko). Mor fandt en af O's egne t-shirts som han fik på, men han ville også have bukser på. Da han fik det på blev han roligere igen, ville sidde lidt ved mor og sov med tøjet på (udenpå nattøjet). Vi er uforstående overfor dette behov og vi kan ikke finde information om den her adfærd.

Ovenpå på alt dette har vi lidt mere info:
- O bliver påvirket af omstillinger (tøjskiftning, gå fra at være ude til at være inde og omvendt) og udflugter (besøge familie, venner, osv.).

- O er meget modig mens han på samme tid er tryghedssøgende. Han bryder sig ikke om at blive holdt tæt og kommer selv til os når han har brug for et kram eller for at sidde sammen med os. Derfor føles det forkert for os at holde O fast når vi henter ham i vuggestuen.

- O har svært ved at sidde stille når han skal spise.

- Vi samsover. O bliver puttet hver aften mellem 19.15 og 19.30 og han falder somregel i søvn efter 15-20 min. Mor og far ligger i sengen med O og snakker indtil O sover. O ligger og pusler med puden, dynen eller bamsen indtil han er nødt til at give efter for søvnen.

- O er meget vedholdende og viljestærk. Han er opsøgende og har svært ved at lege selv. Når mor eller far laver mad er det svært for O at forstå at denne forælder ikke har tid til at lege.

- O har udfordringer i vuggestuen. Vi har en samtale i gang med pædagogerne om, hvordan vi får bygget ham op. Han får mange nej'er i løbet af en dag (han går rundt og siger: "*sit navn* nej" herhjemme). Han åbner døre han ikke må åbne, kravler på reoler og borde. Desværre er han også udadreagerende overfor de andre børn. Han får timeouts.

Vi håber meget, at du kan hjælpe os med vejledning, da vi efterhånden synes vi er drænede for energi og er nysgerrige på, at få en større forståelse for vores barn.

Med venlig hilsen
O's forældre

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---