Brev:
Svært ved at sige farvel i børnehaven - part II

Kære Helen
Mange tak for dit svar.
Jeg er meget enig i alle de ting du skriver - og det er også det vi stræber efter. Men det er bare svært, hvad vi gør, hvis han klamrer sig til mig og græder, når vi skal sige farvel.
Vi er stoppet helt med forhandling efter du skrev - kan godt se, at det er et sidespor.
Vi er begyndt at min mand afleverer - men så udspiller scenariet sig istedet derhjemme, når min dreng skal sige farvel til mig der. Men det er trods alt bedre at det er hjemme, han bryder sammen, end opppe i børnehaven.
Vi har haft en periode på et halvt år, hvor han har sagt fint farvel - nogle dage glad og nogle dage lidt nervøs/betuttet, men ikke med gråd, som vi har oplevet de sidste uger. Det er næsten hver morgen for tiden, at han når at bryde helt sammen, og det virker næsten som et "programpunkt" alle er indstillede på, at vi skal igennem - og så sker det også :/ :)
Tror det handler mest om at han har meget brug for mig - fx begynder han også at græde meget, hvis far skal putte (vi plejer ellers at skiftes til det, og det plejer ikke været et problem) - og om natten putter han sig helt ind til mig hele natten, hvilket han heller ikke plejer i så stor grad.
Mine spørgsmål er:
- Hvad gør vi, når han bryder sammen om morgenen - skal det bare være hurtigt ud af døren, selvom han græder og klamrer sig til mig? Nogle dage ...
... prøver vi med dialog - det virker engang imellem, men pt gør det bare det hele værre og mere langtrukkent. Jeg kan se på ham, at han virkelig prøver at være "stor" og klare det, men så svigter modet i sidste øjeblik, og han vil bare have mig.
- Kan det være en ide at jeg bare er væk om morgenen, når de vågner - eller er det for hårdt?
- Skal vi give ham en pause i børnehaven i form af længere juleferie? Han skal have 2 uger, men har mulighed for at gå på ferie en uge før. Synes dog det vil være lidt ærgerligt, da december er rigtig hyggelig deroppe med nisse-sjov osv.
- Jeg kan se at det også er hårdt for min mand, som naturligt begynder at stille flere krav til vores dreng og virke lidt mere hård, end han plejer, fordi han synes, det er blevet for meget. Min mand er generelt meget kærlig over for vores dreng og en stor "stjerne" i hans bog - og er han i høj grad stadig, men det er klart, at det også er hårdt at stå på sidelinjen om morgenerne. Hvad kan vi gøre ved det?
Jeg vil gøre hvad som helst for at gøre morgnerne nemmere for min dreng - for jeg kan se, at det er en hård start på dagen for ham - og at det mere er følelsen af at sige farvel, der er svær, end rent faktisk at undvære mig i løbet af dagen. Nogle gang spørger jeg, når jeg henter, om han savnede mig i BH, og så siger han, at han helt glemte at tænke på mig :-)
De bedste hilsner
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Øl og amning
Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.
Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.