Svar: Aftenuro
Hej med dig
Stort tillykke med den lille dreng og velkommen til :)
Det lyder som om, at jeres dreng umiddelbart har en rigtig fin rytme. Han sover godt om dagen, ofte 2-3 lure og ofte af 2-3 timers varighed, han melder sig selv til måltiderne og spiser godt, tager rigtig fint på. Det lyder ligesom det skal være, så det er super dejligt.
Når jeres dreng har et længere vågenstræk om aftenen, så skyldes det højst sandsyligt at han netop sover så meget om dagen og også den udvikling, som han går igennem lige nu.
Det gennemsnitlige søvnbehov for et barn på jeres drengs alder er ca. 16 timer i døgnet. Og hvis jeres dreng sover mellem 6-9 timer i løbet af dagen, så vil hans nattesøvn være mellem 7-10 timer lang. Lige nu skal han have lov til at sove fleksibelt og som han viser behov for, men sover han f.eks. 8 timers nattesøvn mellem kl 00 til 08 og så tre lure om dagen, som tilsammen også varer ca. 8 timer, så får han altså sit søvnbehov rigtig fint dækket og det forklarer, hvorfor han ikke kan sove om aftenen. Når det så er sagt, så kan vi dog godt være enige om, at det vil være for langt et søvnstræk for ham, hvis han er fuldt vågen fra kl 18 til 00 - men det lyder det faktisk helelr ikke som om, at han er. Som jeg læser dit brev, så tager han ofte en powernap på måske 20 minutter, eller han tager små hvil i din favn, imens han ammer eller mellem amningerne - og på den måde får han stadig nogle afbræk om aftenen....
Det er naturligt, at han spiser hyppigt om aftenen. Din mælk er mere koncentreret på det tidspunkt og ved at die hyppigt, så får han mange små slurke koncentreret mælk og dermed ekstra mæthed til natten, så han kan sove et lidt længere søvnstræk, når natten rigtigt begynder. At han bliver irriteret ved brystet, hiver og trækker i brystet handler sandsynligvis om, at han skal arbejde ekstra ved brystet for at få mælken ud og det kan godt irritere. Du kan godt forsøge at se om du i løbet af dagen kan ...
... få ham til at spise en lille smule mere hyppigt, både fordi det vil fylde ham lidt ekstra op om dagen, så han måske ikke er helt så sulten om aftenen, men også fordi den hyppige amning kan øge din mælkeproduktion, så mælken om aftenen løber lidt hurtigere til ham igen. Det lyder dog som om, at du allerede ammer ham to gange mellem hver lur, så han lyder umiddelbart til at die så hyppigt, det er muligt :)
Det kan også være, at han vil have glæde af en sut, og at hans søgning mod brystet og behov for at die om aftenen handler om et suttebehov. Hvis du gerne vil vænne ham til at tage en sut, kan det være en god idé, at du forsøger at introducere denne som en fast del af hans hverdag - også når han skal sove om dagen. Så du som nu ammer, pusler, søber, ammer - og så giver sutten og putter ham fra dig ned hvor han skal sove.
Og når alt dette så er sagt, så kan det som nævnt også handle om alder og udvikling. Han er langt mere opmærksom nu og skelner mere og mere tydeligt mellem jeres stemmer, når I taler til ham, ligesom han begynder at fornemme omgivelserne mere tydeligt. Han begynder f.eks. at se farver nu - og alle de nye indtryk, som han får, kan godt gøre, at han sidst på dagen bliver overtræt og har svært ved at finde ro - og derfor måske skal skærmes lidt for at koble fra.
Det kan derfor nogle gange være en god idé, hvis du kan lægge dig med ham i dobbeltsengen i soveværelset og amme ham liggende og for nedrullede gardiner, så I ligger mørkt og afskærmet fra lys og lyd. Det kan godt være en god idé, at han sover i soveværelset og ikke i stuen, hvor I sidder - hvis det hjælper ham til bedre at koble fra. Er han vågen og virker til gerne at ville have kontakt, så skal I naturligvis have ham hos jer, pludre, hygge og gøre aftenerne til familietid lige nu :)
Jeg håber, at du kan bruge ovenstående tanker lidt videre, og at det giver lidt ro med på vejen :) Glæder mig til at følge jeres lille familie videre frem :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder

