Annonce

Annonce

Brev:

5,5 mdr - søvn om natten


14. december 2020

Kategori:
Alder:
5 mdr.

5,5 mdr - søvn om natten

Kære Helen

Tak for dine tidligere svar og hjælp til Lillebror. Nu har situationen ændret sig, så jeg skriver nu igen.

Fra den ene nat til den anden stoppede skrigeriet, og han virker nu ikke ked af det/i smerte om natten. Vi nåede tre gange forbi en fysioterapeut (Motorikhuset), som ikke fandt noget. Vi har endnu ikke fået tjekket hans ører, men vil gøre det, hvis han igen virker urolig og ked af det, eller hvis du tror, at det vil gøre en forskel. Voksiposen var ikke et hit, og han ville slet ikke være i den. Vi købte en billig sovepose (den slags med stropper med trykknapper over skulderen), som han gerne vil ligge i, men han blev helt svedig på ryggen, så nu forsøger vi, at han ligger på sengen ved siden af mig under sin dyne, og det virker lettest for tiden.

Om natten har vi stadig problemer: han er tydeligt træt til natten ved 19-20-tiden og puttes her i slyngevuggen, som han relativt let falder i søvn i. Næste gang han vågner (typisk efter 2-3 timer), bliver han skiftet, ammet liggende og så begynder udfordringen. Han vil nemlig kun sove videre med brystet i munden og typisk højest en time ad gangen. Slyngevuggen kan jeg slet ikke putte ham i (far kan godt) og heller ikke bedside crib. Hvis jeg trækker brystet til mig efter endt amning, lyder han utilfreds, og får han det ikke igen, bliver han ked af det eller vågner helt op.

Når jeg tager ham op for at trøste ham, så søger han efter brystet, og får han det ikke, så sutter han på mit nattøj, kind eller arm. Han kan som regel falde i søvn igen, hvis jeg lægger mig og ammer, og han sutter på brystet som en sut, men han vågner, hvis jeg trækker brystet væk også i dyb søvn, og uanset hvor længe jeg venter. Han virker til at sove udemærket sådan, men jeg sover meget let og er bange for, at han bliver for varm, og jeg ligger ukomfortabelt for ...


Annonce

... ikke at lægge mig på ham.

Nogle gange lykkes det at trække mig væk, men så vil han ligge helt oppe i min armhule, og jeg ligger stadig ukomfortabelt. Jeg har forsøgt at klippe bunden ud af hans babynest, så jeg bare har kanten tilbage, som jeg kan lægge rundt om ham med min t-shift bundet omkring, og det har virket få gange. Hvad kan jeg gøre for at lære ham at sove videre uden brystet i munden og gerne med bare en smule afstand? Han tager stadig ikke sut, selvom jeg ihærdigt forsøger. Jeg har på fornemmelsen, at han vågner lidt for meget op af, at han bliver skiftet så hyppigt (4-5 gange ca.) om natten, men han tisser meget om natten, så hvis han ikke bliver skiftet ved hver amning, så tisser han ofte igennem.

Om dagen er han stadig et stort smil, glad, udadvendt, forsøger at vende sig og spiser skemad to gange dagligt. Til 5 mdrs undersøgelsen vejede han 7 kg og var 63 cm, og han følger sin kurve (vi er ikke så store mennesker). Han har konstant hænderne i munden og forsøger at sutte og tygge på alt. Måske er det bare alderen, måske er der tænder på vej, men han har tydeligvis et stort behov for at have noget i munden om natten.

Om dagen sover han fortsat lure på op til 3 timer uden noget i munden, så jeg tænker på, om det er uhensigtsmæssigt, at han hele tiden kan lugte mig/mælk om natten? Er amning en gang i timen tilpas eller for ofte? Han spiser jo godt både ved brystet (to gange mellem hver lur) og skemad om dagen (to måltider). Han virker næsten overfyldt om natten, men alle de måder, jeg kan trøste og berolige ham på om dagen, virker ikke om natten, og derfor ender det ofte med brystet. Jeg har dog på fornemmelsen, at han ikke spiser lige så meget, som når han har sovet en længere lur, og det mere er tryghed, han søger.

Hvordan kommer jeg videre herfra?

Med venlig hilsen

Den trætte mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Renlighed

Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.

De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.

At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...

Læs mere i Babylex

Nakkefoldsscanning

En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.

Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.

Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Først tak tak tak for gode, beroligende og jordnære svar man kan forholde sig til. Og for at skubbe i den rigtige retning ;-)

Pia, Malthes mor


Annonce