Svar: Hvordan skal man håndtere moderskabet
Kære Mor
Et stort tillykke med den lille dreng:o)
Det lyder som om at du har haft en svær fødsel, da det endte i kejsersnit og at du derfor kan føle det hele lidt svært, er helt normalt.
Jeg plejer at sige at når man bliver mor, så får man foruden sit lille barn også en rygsæk. I rygsækken ligger i forvejen en pakke. Den pakke indeholder bekymring og den pakke vil altid være der. Nogle gange vil den være åben, andre gange vil der være låg på den. Men den er der.
I takt med at tiden går kommer der flere pakker til. Alle pakkerne indeholder noget forskelligt, nogle er blivende pakker, andre er der kun midlertidigt. En pakke kan også indeholder løsninger eller muligheder for at løse forskellige problemer, nogle gange virker den pakke, man først får fat i, andre gange skal der findes en anden pakke frem. Nogle pakker bliver kaseret.
Måske kan du bruge dette billede....
At du er bekymret for det hele hører altså med. Din lille dreng er kun 14 dage og I skal stadig bruge en masse tid på at lære hinanden at kende. Det kommer I til jo mere I er sammen og derfor er det rigtig godt at du kan sidde med ham og ikke koncentrere dig om rengøring og oprydning.
Det er naturligvis vigtigt at far forstår at du lige nu ikke har overskud til så meget andet end bare at være Mor. At tage sig af sit lille barn er en stor opgave og det går hele dagen ofte med. Derfor er det jo godt at I er to om det og kan hjælpe hinanden.
I behøver ikke komme ud hver dag, men skinner solen en dag og har du mod på det, så kan du kører en tur med barnevognen. Ellers er det jo også noget I kan gøre sammen, når far kommer hjem fra arbejde.
Det er rigtigt at I endnu ...
... ikke har nogen fast rytme, men det får I efterhånden. Du bliver også stærkere og vil kunne klare større løft i takt med at tiden går.
Måske kan det hjælpe jer at lave lidt ekstra madretter, få fyldt fryseren lidt op, i løbet af de sidste dage, hvor far er hjemme og I kan hjælpe hinanden. På den måde kan I blive aflastet lidt, når far begynder at arbejde igen. Det kan være en stor hjælp.
I andre kulturer kan det være sådan at familien kommer med mad i barselperioden i stedet for tøj og ting til den lille. Det kan være en stor hjælp, at man som nybagte forældre ikke behøver at spekulere på, hvad man skal spise eller hvordan man overhovedet skal få det lavet. Eller få handlet ind. Det kan være rart at der så vidt muligt er handlet ind til en uge.
Tiden arbejder som sagt for jer og i takt med at du lærer ham at kende, så vil du også bedre kunne aflæse hans signaler og derfor vide, hvornår det mon passer bedst at gå ud med barnevognen. Det hele er endnu så nyt for jer alle:o)
Hvor er din sundhedsplejerske henne? Jeg synes det ville være rigtig godt, hvis du kontaktede hende og fik en snak om, hvor uoverskueligt det hele kan virke. Hun vil sandsynligvis også kunne betrygge dig i alt det du højst sandsynligt gør rigtig godt.
Hvis du har brug for at snakke din fødselsoplevelse igennem, så kan du også kontakte jordemoder Pia Hern, som er en af mine partnere. Hun har hjemmesiden www.mothernature.dk
Jeg er sikker på at det hele nok skal gå. Prøv at nyde ham og forsøg at glemme alt det andet omkring dig. Tillad dig selv det, det er guld værd:o) Skru forventningerne til dig selv ned og tillad dig selv bare at være Mor.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Zoneterapi
Zoneterapi er en alternativ form for behandling, som bruges i flere situationer.
Nogle oplever, at det virker smertelindrende under fødslen, og andre synes, det hjælper, når deres barn græder meget på grund af mavekneb eller lignende.
Zoneterapeuter findes mange steder. Hvis man ønsker at få zoneterapi under sin fødsel, kan man spørge på fødestedet, om en jordemoder kan tilbyde dette. Hvis man ønsker at bruge zoneterapi til sit barn, så skal man selv finde en...
Bedsteforældre
Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.
Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.
Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

