Brev:
Uro ved aftensmaden
Kære Helen
Så er jeg tilbage med flere spørgsmål:)
Vores dejlige krudtugle af en datter er nu 15 måneder. Hun er motorisk særdeles godt med, løber, danser, tumler og "snakker" højlydt. Hun er startet i vuggestue og vi får knap nok lov til at sige farvel om morgenen, fordi hun suser ind af døren og er klar til at starte dagen. Vi får stort set altid en storsmilende og glad pige hjem, som virker til at være i hopla.
Vi får at vide, at vores datter stortrives, spiser godt og sover fint. Hun er også en bestemt pige og man er ikke i tvivl om hvad hun vil og ikke vil. Vi er også begyndt at opleve hendes vilje og temperament herhjemme. Hun kan blive hidsig og smide med ting, hvis tingene ikke går hendes vej, hvis klodserne ikke vender rigtigt eller hvis hun skal have tøj af eller på. Altsammen noget vi tænker er helt normalt.
Vi har haft succeser og vanskeligheder i forbindelse med måltider, heldigvis flest succeser. Hun er en madglad pige og hun er som udgangspunkt eventyrlysten og glad for at prøve nyt..specielt hvis det kommer direkte fra mors og fars tallerken.
Vi prøver altid at have fokus på, at det skal være en god oplevelse at spise og at måltidet er hyggeligt..og det lykkes også tit :) I vuggestuen spiser hun altid godt og vi hører ikke noget om specielle vanskeligheder eller udfordringer med måltider.
Herhjemme er aftensmåltidet dog ofte besværlige, hvilket vi især har oplevet her i juleferien. Både morgenmad og frokost (og de små mellemmåltider) går som regel rigtig fint og uden de store udbrud. Vi prøver altid at spise samtidig med hende. Hun vil gerne selv hjælpe med en ske eller gaffel eller fingrene, men vi hjælper, især med grød osv. Men aftensmaden har været vanskelig de sidste mange ...
... uger.
Hun vil som regel rigtig gerne til bordet og spiser tit en mundfuld eller to i fint humør. Men så starter problemerne tit. Hun finder ofte noget på bordet hun vil have - mors glas, saltbøssen, mælkekarton osv og når hun ikke får det, bliver hun vred eller græder. Vi kan som regel aflede hende, men ofte vil hun så ikke spise mere. Hverken af sig selv eller hvis vi hjælper. Vi lykkes som regel med at få mad i hende, men det kræver et stort arbejde med lokning, madhelikoptere og det gør måltidet stressende og vi ender ofte med selv at kaste maden ned og bare få det overstået.
Vi spiser ved 17 tiden, det passer bedst i vores familie. Vi har prøvet 17.30, men der virkede hun ofte alt for sulten og træt.
Vi ved også godt, at der sikkert er noget grænsetestning, men vi er i så fald lidt i tvivl om, hvordan vi tackler det. Når hun begynder at slå til tallerkenen, så starter vi med nej eller stop og fjerner så tallerkenen. Vi stiller tallerkenen tilbage, når der er ro på, men roen varer sjældent længe.
Så vores spørgsmål er hvordan vi får gjort aftensmåltidet hyggeligt igen..og hvordan vi bør tackle de konflikter der vil opstå? Er det vigtigt at hun får noget at spise eller skal vi nogle gange simpelthen afslutte måltidet, også selvom hun stort set ikke har fået noget?
Og et andet lille madspørgsmål: Vores datter får stadig en flaske inden hun bliver puttet til natten. Hun spiser alle 220 ml, så vi har ikke tænkt over om hun ikke burde få den, men for nyligt spurgte noget familie om vi ikke burde droppe den, så det satte jo nogle tanker i gang. Skal vi til at droppe flasken før hun puttes? Hun sover p.t. som regel fra 19 - 06.15.
Tak for dine gode og brugbare svar, vi følger stadig flittigt med :)
Tina
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.