Annonce

Annonce

Svar: Fra 2 til 1 lur - 15 mdr.


29. december 2020

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Iben

Tak for dit brev og fine spørgsmål om dagslure og søvnbehov :)

De fleste børn er mellem 12-18 måneder, når de begynder at kunne nøjes med en enkelt lur dagligt og jeres datter lyder til at være i en overgangsperiode. Det betyder, at hun nogle dage har brug for to lure og andre dage godt kan nøjes med en enkelt lur, og det der gør forskellen er hendes stå op tidspunkt.

Det lyder derfor som en rigtig god idé, hvis I kan bruge den nuværende juleferie på at få ændret hendes rytme, - eller i hvert fald begyndt - så det fremadrettet kan fungere bedre både for jeres datter, jer og dagplejer - og så hun stadig får den søvn, som hun har behov for, men på tidspunkter, som er mere hensigtsmæssige :)

I skal regne med, at hun har behov for ca. 13.5 times søvn i døgnet. Det vil ofte være fordelt rigtig fint, hvis hun sover 11 timer om natten og 2.5 time til middag. Sover hun nogle gange 3 timer til middag, vil nattesøvnen naturligt være det kortere.

Da hun står tidligt op, så kommer hendes middagslur naturligt til at ligge meget tidligt - faktisk for tidligt. Det vil være bedre for hendes rytme, at hun sover f.eks. fra f.eks. 11.30-12 til omkring kl. 14/14.30/15. Det vil gøre, at hun ikke bliver overtræt i løbet af eftermiddagen og stadig kan puttes i seng i rimelig god tid om aftenen. Hendes nattesøvn kunne f.eks. ligge mellem 19.30/20-06.30/07...

Og hvordan kommer I så dertil... Jeg vil faktisk foreslå jer, at I forsøger at putte hende tidligere om morgenen. Når hun står op kl 03/04.30, så skal I forsøge at få hende tilbage i seng så hurtigt som muligt. Det er vigtigt, at hun ikke har en længere vågenperiode på dette tidspunkt, men hjælpes til at få en opvågning i stedet. Det vil sige, at hvis hun lige nu puttes og sover kl 07, så skal I altså forsøge at rykke dette puttetidspunkt frem, så hun sover mellem 6-8 i stedet, derefter f.eks. mellem 5-7... Det kan godt være, at I ikke kan flytte tidspunktet frem med en times interval, men er nødt til at rykke puttetidspunktet med kun 15 minutter af gangen, det er mere for at forklare, hvordan I rykker på rytmen - og på sigt vil det være rigtig godt, at hendes stå op tidspunkt ligger f.eks. omkring kl 07, fordi det netop er stå op tidspunktet som sætter rytmen for resten af dagen. Og står hun op her, så vil det netop passe med en lidt længere middagslur og dagen kan hænge meget bedre sammen for jer.

I skal være meget opmærksomme på, at hun ikke powernapper om eftermiddagen. Da hun står meget tidligt op og sover meget tidlig middagslur, så vil hun blive rigtig træt sidst på dagen og tager hun en lille powernap f.eks. omkring kl 16, så kan det forklare, hvorfor hun vågner tidlig ...


Annonce

... morgen. Derfor skal hendes rytme laves sådan, at hun ikke risikerer at tage et lille ekstra hvil her.

Hvis hun igen og igen ofte tager en powernap om eftermiddagen, så vil det ofte være fordi hun stadig har brug for to lure - og i givet fald vil det være bedre, at hun tager en powernap om formiddagen, præcis som du også har tænkt. Så hun sover f.eks. en halv time kl 9-9.30 og derefter så puttes til en middagslur, der ligger f.eks. mellem 12-14 eller 13-15. Og det kan også være en løsning for jer i øjeblikket, hvis du skønner, at det er alt for svært at få hende til at sove mere om natten. Det kan altså være en måde at komme fra den nuværende situation til den nye rytme, som I arbejder hen imod.

Jeg forstår godt dine bevæggrunde for ikke at vække jeres datter. Det er dog vigtigt at sige, at du jo ikke vækker hende for at fjerne søvn fra hende, men vækker hende for at sikre hende søvnen på et andet tidspunkt. Når du vækker hende om morgenen f.eks. senest kl 07, så dagen ikke starter for sent, så er det for at sikre hende en bedre dagssøvn og rytme igennem dagen. Når du vækker hende fra formiddagsluren, så er det for at hjælpe hende til en rytme, hvor hun sover en længere og senere middagslur - og derfor har energi om eftermiddagen og kan gå i seng i passende tid.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Jeres datter skal hjælpes til en rytme, hvor hun sover en længere og mere sammenhængende nattesøvn og naturligt stadig får den dagssøvn, som hun også har behov for. Døgnet skal hænge sammen - ikke bare for jer, men bestemt også for hende, og lige nu fungerer det naturligt ikke, at hun står op allerede kl 03-04, det er nat på det tidspunkt! Og ja, det er derfor helt okay, at I forsøger at hjælpe hende til en mere hensigtsmæssig rytme, så hun får den søvn, som hun har behov for, men på mere hensigtsmæssige tidspunkter :)

Det er meget komplekst at ændre på en rytme, og det tager tid. Det kan sagtens tage 5-6 uger, og så lang tid har I jo ikke juleferie. Derfor er det vigtigt, at I samarbejder med dagplejer omkring det, og at hun ved, hvad det er I er igang med og hvorfor... Jeg tænker dog, at I med fordel kan bruge de næste dage på at komme godt igang - og starte med at afkorte hendes vågenperiode om natten, og så vurdere, om hun har brug for en eller to lure i løbet af dagen. Og har hun brug for to lure, så er det godt, hvis formiddagsluren er en powernap og middagsluren en lidt længere lur - så hun ikke powernapper om eftermiddagen i stedet, eller ender med at blive overtræt :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, selvom det er meget kort forklaret...

Rigtig meget held og lykke med projektet! Og rigtig glædelig jul og godt nytår til jeres lille familie :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Barselsbesøg

I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.

Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...

Læs mere i Babylex

Ufrivillig natlig vandladning

Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.

1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.

2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

... mange tak for dit sidste svar vedrørende vores problemer med skemaden. Vi er kommet godt videre, bl.a også inspireret af dit dejligt detaljerede svar, og Ingrid spiser nu som bliver hun betalt for det.

Kh Karen (og Ingrid)


Annonce