Brev:

Sygdom og nedsat appetit

---

Hej Helen.

Jeg skriver til dig igen, fordi jeg har brug for at hører om min datters adfærd omkring maden er som det skal være.

Hun har ikke haft lyst til mad den sidste uge, vi har været til læge med hende, og hun har fået raget en omgang mellemørebetændelse til sig på begge øre. Det er her helt forståeligt at hun ikke rigtig har lyst til noget at spise. Den sidste uge, imens det har stået på, har hun højest spist et par bidder ved hvert måltid og de fleste måltider faktisk bare kigget på maden, taget sig til ørene og blevet rigtig ked af det. Så for at få lidt mad i hende, da vi ikke har kunne give hende flaske da hun ikke vil, har vi måtte gå rundt med hende i vores arme eller haft hende med på køkkenbordet for at aflede fra smerten, for at få bare lidt i hende. (Da hun aldrig har været madglad har vi hende altid med på køkkenbordet når vi laver aftensmad, hvor hun får lov at kigge med og smage på den mad vi laver, i håb om at hun kan få lidt mere lyst til mad, og hun hygger sig rigtig meget med det)

Men jeg er stødt på en bekymring på det sidste. Hun har altid skulle afledes for at spise. Hendes energi er simpelthen for høj til at sidde og spise og det er som om hun ikke har tålmodighed til at spise, og efter hun er begyndt på at hun selv vil og vi ikke må give, går det jo lidt langsommere da hun lige skal finde ud af det. Min bekymring her er, at når hun helt selv spiser er jeg bange for der kommer alt for lidt ind. Vi kan godt få noget mad i hende, hvis vi hygger ekstra som at hun er hos os, eller med i køkkenet, men jeg er jo her bange for at på den måde lærer hun ikke rigtig det at spise selv.

Jeg har forsøgt, via leg uden for måltiderne, at stille en tallerken med ostehaps (dem elsker hun), rosiner, æbler og ja, lidt af det jeg ved hun kan lidt, så ikke hun føler det som tvang at ...

---

---

... spise, men at vi gør lidt hyggeligt ud af det og lidt sjovt at spise, men det er som om det kun er de første bidder der er spændende og hvis hun så skal have mere, så må jeg her gerne give hende.

Jeg har læst mig frem til at der er mange der også skriver til dig med de her mad problemer, vi som forældre støder på, og jeg har stor tendens til at bebrejde mig selv at hun ikke vil spise og bange for hun ikke trives. Så jeg trøster mig med at jeg ikke er den eneste der har et barn der ikke er madglad, og jeg kigger derfor meget på hendes udvikling og overordnede adfærd, som bestemt ikke fejler noget.

Hun har som sagt, altid haft mere travl med at komme frem i verden end at spise, men jeg er bekymret når hun ikke vil spise bare et par hapser eller skeeer ved hvert måltid og det virker slet ikke som om hun er sulten. Jeg er ret bange for at hun vil gå hen og tabe sig.

Vi har vejet hende herhjemme, ved først at veje os med hende, og derefter veje os uden hende og vi vejer hende til omkring 10 kg, dette gør vores læge også (han vejer hende alene på en voksen vægt) så lige nu er jeg ikke bekymret og jeg kan jo håbe på hun bare regulere sig.

Mit spørgsmål til dig er:

- Jeg har hørt fra flere at, når børn begynder at spise selv, også når de helt selv spiser, faktisk spiser mindre end når de er helt små og laver så en ny kurve?

- Hvordan kan vi skabe mere fokus på maden for hende, så hun kan fokusere på at spise? Hun elsker agurk så dette indgår i de fleste måltider. Hun får selv rugbrød, æbler, kød, kødsovs og ja faktisk det hun får, får hun lov at sidde med selv og så følger jeg efter med en hapser eller ske, men her lukker hun munden i.

- Vil hendes adfærd omkring mad ændre sig jo ældre hun bliver?

Jeg håber meget at du kan dele lidt erfaring og tanker med mig.

Med venlig hilsen
mor

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---