Svar: Bliver hurtigt forpustet - 5 måneder
Kære C.
Tak for dit brev og fine beskrivelse af din lille dreng :)
Jeg kan sagtens forstå dine tanker og sætte mig ind i din uro - børneksem, hoste og tendens til at virke forpustet giver naturligt tanken, om han kan have eller måske senere vil udvikle astmatisk bronkitis eller astma... MEN - han er netop blevet lyttet på af jeres læge, som har fundet ham sund og rask, og du beskriver en dreng, som lyder til at stortrives på alle måder.
Han hoster lidt en gang imellem, men det gør alle børn (og voksne) i øjeblikket, og nogle gange bruger han faktisk også sin hosten til at få din opmærksomhed - hvilket lyder helt aldersmæssigt, som det skal være - kvik dreng ;) Han har ingen problemer med at sove og hoster ikke ekstra om natten, han lyder ikke forkølet osv. Og der er ingen indtrækninger, som jeg går ud fra, at du ved, hvordan du ser...
Det lyder for mig som om, at din dreng ikke har tegn på åndedrætsbesvær. Han trækker vejret hurtigt, men ikke dybt, der er ingen pibende lyd, og hosten er minimal. Han leger, pludrer, tumler omkring osv. som normalt og virker til fint at kunne få luft.. hvis han manglede luft ville han ud over indtrækninger ofte også kunne få lidt blålige læber, og det har han ikke... og han vil ofte også græde, blive ked af det, vise at han har det skidt eller vil ...
... virke sløv og hans almentilstand vil virke påvirket...
Uden at have set din dreng, så tænker jeg, at det du beskriver lyder helt normalt. Og jeg tror, at den forpustethed du oplever måske hænger sammen med, at din dreng naturligt trækker vejret hurtigt. Hvor vi voksne har en respirationsfrekvens på mellem 12-18 vejrtrækninger i minutter, så har små børn på din drengs alder en respirationsfrekvens på mellem 20-40 vejrtrækninger i minuttet, og når han er aktiv og bruger sig selv motorisk, ligger og pludrer på puslepuden osv. så kan respirationsfrekvensen være yderligere øget.
WHO har defineret, at mere end 50 vejrtrækninger per minut hos 2-12 måneder gamle børn er unormalt og kan være tegn på f.eks. lungebetændelse.. så du kan også prøve at måle din drengs vejrtrækninger og ud fra dette vurdere, om der så er grund til at søge læge eller ej. Du kan naturligvis også spørge sundhedsplejersken i åbent hus. Hun kan fortælle dig om der er indtrækninger, og hun kan også tælle respirationsfrekvensen, men vil henvise dig til egen læge - og mener du selv, at din dreng trækker vejret for hurtigt, så kan du lige så godt selv kontakte lægen :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)
Rigtig glædelig jul og rigtig godt nytår til jeres lille familie! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sidde
De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.
7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.
8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.
Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

