Annonce

Annonce

Brev:

Madudfordringer


1. januar 2021

Kategori:
Alder:
2 år, 2 mdr.

Madudfordringer

Kære Helen

Tak for dine tidligere besvarelser af mine spørgsmål, det har været til stor hjælp.

Vores pige på 2 år vil ikke rigtig spise i øjeblikket. Udfordringen er kommet indenfor de 2-3 sidste måneder. Vanligt har vi tilbudt hende 5 måltider, som hun plejede at spise fint.

Kl 06 ca: havregrød
Kl 09 ca: grovbolle + frugt
Kl 11:30 ca: varm mad/ rugbrød (afhængig om hun holder fri el er i vuggestue)
Kl14 ca: Yoghurt med havregryn etc.
Kl 17:15 ca: fx spaghetti bolo + grøntsager.

Mælk til hovedmåltider og ellers vand.

Nu er situationen sådan, at hun tit starter med at stikke lidt til maden. Spiser måske 2-3 skefulde og så vil hun ned. Det virker som om hun ikke kan “samle” sig om måltidet og bliver nemt distraheret. Indimellem spiser hun et helt måltid uden problemer. Hun kan sagtens sige “Mm” og give udtryk for det smager godt, men stadig ikke ville spise mere.

Vi har hele tiden sørget for at gøre måltidet til noget hyggeligt, hvor vi alle tre sidder til bords. Samt skabe ro om måltidet. Hun får lov at spise selv, hun har aldrig ville mades eller hjælpes.

Hun kan nærmest kun lokkes til bordet når hun er virkelig sulten, fx hvis hun har sprunget mellemmåltidet over. Det er tæt på umuligt at opnå de 5 måltider som det anbefales. Det er som om interessen bare ikke er der.

Har gjort et forsøg med at give hende aftensmad foran fjernsynet, kun for at ...


Annonce

... se om det ændrede noget. Og her kørte hun mad ind med stor fornøjelse.

Engang imellem har vi i desperation serveret en rugbrødsmad foran fjernsynet inden hun skulle sove, det ved vi godt er en dårlig vane. Vi har det bare svært ved at sende hende i seng på tom mave.

Hun er egentlig ikke kræsen og har altid været glad for grøntsager. Sødesager får hun sjældent.

Både jeg og min mand har generelt et ret afslappet forhold til mad og spise.
Vi er med på at børn er ekstrem gode til at regulere ift kosten, men nogle dage er det virkelig lidt hun spiser.

Hun vejer 14,2 kg og er ca 94 cm høj.
Ved hendes 2 års undersøgelse var hun faldet lidt på kurven (intet der bekymrede lægen) og jeg nævnte ikke noget, da det var helt nyt med mad “udfordringen” og jeg egentlig bare troede det var en lille “fase”.

I vuggestuen fortæller pædagogerne at hun spiser fint der.

Iøvrigt trives hun; er glad, fuld af energi og spilopper. Hun sover godt om natten, udvikler sig flot sprogmæssigt og har det godt med andre børn. Hun virker ikke generet i munden og hun har fået tjekket øre.
Hun har normal afføring - og ca. en gang dagligt.

Hvordan skal vi gribe det an? Fortsætte med vores mad “struktur” med at tilbyde hende 5 måltider? Eller lade hende komme til os? Er det forkert at tilbyde hende en rugbrødsmad inden sengetid, hvis hun intet har spist?

Kærlig hilsen
En bekymret mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vitaminer præmatur

Børn der er født præmaturt, det vil sige børn som er født før 37 uge, anbefales følgende kosttilskud:

D-vitamin - 10 mikrogram (400 IE) dagligt. D-vitamin gives som dråber, samt
Jerntilskud:

Fødselsvægt <1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: Ca. 8 mg jern dagligt i 6 måneder.

Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring dækket af modermælkserstatning skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg hver dag...

Læs mere i Babylex

Vugge - møbel

En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.

Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så er det mig igen…..Tusind tak for dit svar og mange brugbare råd til min søns dagsrytme og nattesøvn. Vi vil straks gå i gang!

Kari, mor til dreng på 6 måneder


Annonce