Svar: Gråd og manipulation
Kære forvirrede mor
Tak for dit brev :) Det er rigtig godt du skriver, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer! Det er eget meget vigtigt emne, du der bringer op!
Små børn er IKKE manipulerende. At manipulere nogen betyder, at man kan bruge en eller flere bevidste taktikker til at få andre til at gøre noget og ofte på bekostning af andre, altså at man udnytter andre, eller at man er udspekuleret.
Det kræver en ret veludviklet hjerne at manipulere med andre. Man skal kunne sætte sig ind i andre personers behov, udregne hvordan man med bevidste handlinger kan få den anden til at gøre noget bestemt og bruge dette imod personen - og det kan små børn ikke. Det eneste, det lille barn kan, er at udtrykke sine behov, som f.eks. behov for mad, behov for en ren ble, behov for fysisk kontakt, behov for tryghed, trøst, ro... Og det gør barnet ved at græde. Gråd er måden barnet fortæller os, at noget ikke er, som det skal være, og derfor skal vi reagere på barnets gråd.
Hvis vi som forældre opfatter barnets gråd som manipulering og derfor ikke reagerer, når barnet græder, så skaber det en unødig stor stressbelastning i det lille barns hjerne og nervesystem - og undersøgelser viser, at det påvirker barnets udvikling negativt, og det vil have stor betydning for barnets evne til f.eks. senere i livet at kunne håndtere forskellige følelser...
Jeres dreng har brug for, at I reagerer på ham, når han græder, men han har samtidig brug for, at I forsøger at tyde, hvorfor han græder, og hvad det rigtige vil være at gøre. Og når det f.eks. handler om at ligge på maven og lege, så er det helt okay, at I forsøger at hjælpe ham til at ligge der ved at stimulere ham med legetøj og lignende. Det er helt okay, at han smågræder og protesterer lidt, for her er gråden udtryk for, at det er rigtig hårdt at ligge på maven, og han bliver naturligt træt, og synes det er svært - men I kan ved at aflede ham hjælpe ham til at blive liggende på maven lidt længere tid, hvilket er godt for hans udvikling. MEN, ...
... han skal ikke ligge der og være ulykkelig, så skal I naturligvis tage ham op, trøste, berolige og betrygge - og derfra så hjælpe ham lidt videre med nogle nye lege, så han stadig får styrket sine motoriske færdigheder.
Det er meget vigtigt, at I lytter til ham og reagerer på hans behov - også når han græder og behovet er at komme op. Det er vigtigt, at han vokser op med en tillid til, at når noget er svært, når han oplever modstand, når verden går ham lidt imod, så kan han altid komme til mor og far, som vil være der for ham, hjælpe ham og støtte ham. Og det lærer han netop ved, at I reagerer på ham nu. Det danne den helt basale tillid til at mor og far er der for ham altid, også når noget er svært.
Så nej, man kan ikke sige, at "hvis han græder og kan distraheres, så er det manipulation", for det er det ikke. Hvis det sker, når han ligger på maven på gulvet, så er det snarere udtryk for, at det er svært og hårdt at ligge der. Det kræver ekstra mange kræfter af ham, og det har han brug for, at I forstår. Det betyder dog ikke, at du/I med det samme skal tage ham op, det er helt okay, at han viser jer, at det er hårdt, og det er vigtigt, at I ikke ignorerer ham, men viser ham, at I forstår ham, samtidig med at I forsøger at aflede og gøre det okay og interessant at være der. Er han oprigtigt ked af det, eller er det tydeligt for meget for ham, så skal I med det samme tage ham op.
Græder han med tårer, så er han rigtigt ked af det og skal naturligt altid trøstes :)
Jeg håber, at du/I kan bruge dette lidt videre, og jeg vil også meget anbefale dig/jer to af mine bøger:
Helens bog om Gråd & Trøst, hvor du kan læse meget mere om gråd hos små børn og hvorfor og hvordan vi skal reagere...
Helens bog om Børn & Opdragelse, hvor du kan læse meget mere om, hvordan vi møder vores børn, giver dem den tryghed de har behov for og skaber den tillid der gør, at de kommer til os, når de vokser op og senere har det svært i livet :)
Rigtig meget held og lykke - og rigtig godt nytår til jer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sushi til gravide og ammende
Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.
Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.
Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder

