Brev:
Udfordringer med amning og søvn

Hej Helen.
Jeg har en dejlig lille pige på 11 uger. Hun er som udgangspunkt en glad og mild pige, og der er ikke meget skrig og skål i hende, MEN vi bøvler dog lidt. Lige nu driller både amning og hendes dagssøvn.
Vi har i nogle uger nu bøvlet med amningen. Først var hun urolig, og brokkede sig, når hun skulle ammes, men det hjalp at gå afsides i soveværelset og ligge os ned. Nu er dette dog heller ikke helt nok længere. Hun bliver meget vred og ulykkelig når hun ligges til brystet, og det er uanset, hvilken ammestilling, som jeg pt bruger. Hun vil ikke tage fat, men græder og vender sig væk, for nogle gange at vende sig og søge brystet, men bliver igen vred, når hun har haft kort fat. Det betyder også, at der nogle dage kan gå op til 7 timer mellem amningerne.
Vi kan også komme til at “kæmpe”, hvor jeg føler, at jeg halvt tvinger brystet i munden på hende.
Faktisk oplever jeg både nat og dag, at hun ikke vil tage brystet og bliver meget vred og vil mene at dette scenarie i øjeblikket udspiller sig ved 3/4 af amningerne på et døgn.
Jeg har forsøgt at snyde hende. Lade hende falde hen med sutten i munden og så lige inden hun luller helt i søvn, så fjerne sutten og give hende brystet. Nogle gange lykkes det, at få hende til at spise på denne måde. Jeg ved godt, at hun kan blive træt, når hun sutter på sutten, men alternativet har været en meget sur baby.
Hun er ikke en signalstærk baby! Så det med at tilbyde brystet, når hun ...
... giver tegn på sult, har ikke været så nemt, så jeg har nok altid tilbudt det tit, og med max 3 timers interval. Har også kørt med at tilbyde det både før og efter en lur, for at være sikker på, at få hende fyldt godt op, så hun havde mulighed for at sove en lang lur.
Alt bøvlet med amningen betyder også, at det er rigtig svært at få mælk til at indgå i putteritualet. Om dagen kan hun have fået mælk en time før hun puttes til lur, og hun vil på ingen måde have noget lige inden hun så skal puttes. Om aftenen kan natputningen blive til noget ikke hyggeligt, da hun virkelig bliver ked af det og sur, hvis jeg tilbyder hende brystet.
Desuden driller hendes dagssøvn lige pt. Hun vågner efter 45 minutter hver gang, og derfor går jeg en lang tur med barnevognen mindst én gang om dagen, hvilket oftest giver hende en længere lur. Vi kan også trille barnevognen, hvis hun vågner og ikke er klar til at stå op, og få hende til at sove videre.
Hun har dog kunnet tage lur på 2-3 timer tidligere af sig selv, så er rigtig ærgerlig over, at det nu ikke er sådan. Men vi kan vel ikke gøre så meget andet end at trille med vognen for at få hende til at sove videre?
Hun er mit andet barn, så jeg ved også at alle udforinger er for en periode, og at tingene nok skal blive bedre og rette sig igen. Men kunne godt bruge lidt gode råd for at hjælpe både hende og mig selv bedst muligt, så vi kommer godt igennem disse to udfordringer.
Med venlig hilsen
Mor til 2
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.