Brev:
Sove problemer

Kære Helen
Jeg bliver simpelthen nødt til at få dine tanker/råd om vores problem med vores mellemste barn,
Vi har 3 børn. Storesøster på 9 år, storebror/lillebror E. på 4 ½ år og lillebror på 7 måneder.
Den store og lille køre bare derud af og der er ikke de store problemer med dem :) men vores mellemste har der altid været udfordringer med. Han har aldrig ville spise, han vil ikke lave stort på toilettet (gør det stadig i en ble) og nu vil han heller ikke sove alene.
Han er SÅ sød, kærlig og dejlig en dreng, men lige nu bliver vores toldmodighed sat på prøve, da vi har rigtig mange ting om ørene med den lille ny.
Maden og bleen kan jeg leve med og vi er kommet til det punkt, at det bliver når HAN er klar til det... men søvnen kan vi snart ikke holde til mere.
Da lillebror kom til verdenen sov min mand på en madras, sammen med E. på hans værelse. Så kunne de få en god nattesøvn og jeg kunne have lillebror i dobbeltsengen og give mad om natten.
Nu er lillebror blevet 7 måneder og sover på sit eget værelse (lige op af vores soveværelse) og sover fint hele natten (får selvfølgelig en enkelt flaske) og far er kommet ind i dobbeltsengen ...
... igen.
Det er jo super svært for E. at forstå han pludselig skal sove alene igen (hans værelse ligger i den anden af huset, ved siden af storesøsters) og det resulterer i at han vågner HVER nat ved 21-22 tiden og kommer ind i stuen. Det er komplet umuligt at få ham til at sove igen. Han sover først når en af os går i seng sammen med ham.
Vi fik så den ide at ligge en madras inde ved siden af vores seng og så kunne han putte sig derind, hvis han vågnede. Men det har vist sig at være en dårlig ide. Han kommer ind HVER nat og han sover uroligt og vågner også når lillebror skal have flaske :(
Hvad pokker kan vi gøre for at få ham til at sove hele natten i sin egen seng :( Vi har forsøgt at snakke med ham om det, men det virker ikke. Man skulle tro han havde en lille alarm i kroppen, der vækker ham om aftenen og så har han den ide om at han skal gå ind til os ;)
Det skal siges at han kommer i seng mellem 18.30 -19.00 alt efter hvor aktiv dagen har været og så sover han normalt til en 6 tiden, hvor vi alle står op.
Håber du kan give os et par ideer til nogle ting vi kan forsøge, så mor og far også snart kan få lidt nattero :)
Med venlig hilsen
Mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.