Annonce

Annonce

Svar: Putning er gået helt skævt


5. januar 2021

Kategori:
Alder:
2 år, 3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med jer

Tak for jeres brev og fine beskrivelse af jeres datter og de søvnudfordringer, som I oplever - og velkommen til :)

Det er rigtig godt, at I nævner, at mormor og morfar putter uden problemer, når hun er hos dem i en weekend, og at I også selv har kunne putte hende i sommerhus. Det tyder nemlig på, at jeres datter tror at putningen hjemme handler om et ritual, som varer i flere timer og som består i at hun skal rejse sig, tonse rundt i sengen, vil have en bamse og så en anden, vil have noget i senge, ikke vil have noget i sengen, dyne på, ingen dyne på osv. Hun har på en eller anden måde lært, at når man skal puttes hjemme af mor og far, så består putningen af et 2-3 timers langt ritual med en masse overspringshandlinger.

Det dur naturligvis ikke, og derfor skal I lære hende nogle nye rutiner - og derfor er I nødt til at putte hende så sent, at I med nogenlunde sikkerhed ved, at hun vil være træt nok til at sove inden for ca. 15 minutter. Det vil sige, at hvis hun ikke sover før kl 22.30, så skal hun ikke puttes før kl. 22.30 og I skal her indføre et ritual, som I alle kan leve med fremadrettet og som vil fungere med jer - f.eks. putte hende i seng, lade hende putte med en bamse, slaskedukke, aflagt t-shirt af fars (da hun har rigtig meget brug for far, når hun skal sove) eller lignende og så sætte jer ved siden af sengen, læse en historie højt og hun skal så lille i sin seng, lytte til det I læser.

Det er netop en god idé med en godnathistorie, fordi hun sandsynligvis vil synes, at dette er hyggeligt og samtidig har hun en alder, hvor I godt kan stille lidt krav til hende om, at hun skal ligge stille og lytte. Når I sidder og læser, så kan I læse lidt, vise hende billeder, bladre og læse videre, vise nye billeder osv. så hun føler sig inddraget og historien bliver interessant - og kravet er, at hun skal ligge ned, for at I læser. Hvis hun hopper rundt, så kan hun ikke få historie og I kan derfor sige f.eks. "læg dig ned skat, læg dig ned, så viser jeg dig billedet" eller lignende.

Det er meget vigtigt, at I samtidig med at I ikke putter hende før kl 22.30 holder fast i hendes stå op tidspunkt kl 07 og holder fast i at hun ikke skal sove mere end 2.5 time til middag. Hun trives normalt med sit stå op tidspunkt og sin dagsrytme og dagssøvn, og det skal der ikke laves om på, søvnen skal ikke forlænges hverken om morgenen eller midt på dagen, det er om aftenen at hun skal puttes gradvist tidligere. Og det er netop det, I skal arbejde på.

I stedet for at hun puttes 22.30, så skal hun ...


Annonce

... puttes 22.15, 22.00, 21.45, 21.30, 21.15, 21.00, 20.45 osv. osv. Med små skridt af ca. 15 minutter flytte hendes puttetidspunkt frem og hele tiden holde fast i dagsrytmen og den nye putterutine. Og I kan ikke flytte tidspunktet frem aften efter aften - det vil sandsynligvis være sådan, at I skal holde fast i samme tidspunkt 3 aftener i træk, her efter kan I så flytte tidspunktet frem og skal så holde fast i samme tidspunkt igen i nogle aftener, før I atter kan rykke det frem. Og det vil ofte også være sådan, at I måske har haft samme tidspunkt 2-3 aftener i træk f.eks. er hun blevet puttet kl 22, og pludselig så er hun tydeligt parat til at sove allerede kl 21.15 og bliver så puttet der, men aftenen efter kan hun ikke puttes 21.15 og I må gå tilbage til feks. at putte kl 21.45-22 og igen holde fast i dette tidspunkt i nogle dage.

Og hele tiden skal I holde fast i dagsrytmen, og det er vigtigt, at I ikke tænker, at hun har sovet så sent, at hun må sove det længere om morgenen eller til middagsluren - for det er ikke her søvnen skal forlænges, og det er vigtigt, at hun begynder at fornemme træthed og behov for at komme i seng, og det kommer hun til at fornemme, når I holder fast i rytmen.

Det tager tid - I skal regne med 5-6 uger, og det er her vigtigt, at I holder fast i rytmen, hvilket betyder, at dagplejer naturligt også skal være med på, hvad det er, I arbejder med og hvorfor. Ligesom det er vigtigt, at der ikke pludselig sker store ænderinger, at hun f.eks. skal starte i vuggestue, eller bliver syg eller andet. Det er hårdt, især når I allerede synes, at det er drænende for jer alle tre, men det tager tid og det skal I naturligt have overskud til ...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Og med hensyn til at få mor mere på banen, så vil det være super godt, hvis mor kan gøre nogle af alle de ting, som skal lede op til putning. Det vil sige, at mor skal være den, som giver jeres datter bad, frotterer hende med håndklædet, smøre med creme, giver lidt trykmassage osv. Ligesom mor kan være den, som serverer et godnatmåltid - det kan være en grød, en portion havregryn med mælk eller rester fra aftensmaden f.eks. en frikadelle sammen med en klapsammenrugbrød. Og det er også super godt, hvis mor er den som børster hendes tænder.

Jo mere mor gør alt det, som leder op til putning, jo mere vil mor på sigt kunne tage over og også være den der sidder ved sengekanten og læser historie. På sigt vil I således stille og roligt kunne skiftes til at være den, som sidder hos jeres datter, når hun skal sove.

Rigtig meget held og lykke med det projekt :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vestibulærsans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....

Læs mere i Babylex

Bleskift

Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.

Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.

Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.

Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.

Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.

Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder


Annonce