Svar: Min søn på 6 måneder vil ikke spise
Kære bekymrede mor
Tak for dit brev og velkommen til :)
Hold da op, sikke et forløb, det lyder rigtig hårdt! Og det er godt du skriver, for jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig.
Du fortæller, at din dreng blev indlagt på børneafdelingen i 3 uger, da han var ganske lille - og at de der ikke fandt nogen forklaring på hans spiseproblemer. Du fortæller også, at han et blevet fulgt af en børnediætist, og det er alt sammen rigtig fint - MEN, er der nogensinde nogen, som har undersøgt hans mundmotoriske udvikling? Og er der nogen, som har interesseret sig for hans sanseapparat?
Det lyder for mig som om, at jeres dreng kunne have glæde af, at der blev lavet en "sensorisk profil" på ham. Der findes ergoterapeuter, som er specielt uddannet i dette, også i forhold til børn med spiseproblemer.
Børn, som har sansemotoriske problemer i munden, kan vise det forskelligt. Nogle børn spiser helst tør mad, og skyller måske maden ned med vand, fremfor at tygge det. Andre børn har tendens til at sluge maden. Nogle børn sidder med maden i munden i rigtig lang tid, nogen spytter maden ud, nogen fejlsynker let.. Børn kan også reagere på madens konsistens eller madens temperatur. Nogle børn oplever det direkte ubehageligt, når mad rører deres tunge, og det gør, at de f.eks. vænner sig til at bruge deres tunge forkert, de har svært ved at placere maden rigtigt i munden og derfor svært ved at bearbejde den...
Børn kan også have svært ved at bruge deres læber rigtigt, så de har svært ved at "tage maden af en ske", fordi man naturligt bruger læberne til ...
... dette, ligesom de kan have svært ved at drikke rigtigt af en kop. Andre børn har svært ved at bruge deres kæbe korrekt og derfor svært ved at tygge maden...
Når jeg læser dit brev og din beskrivelse af din lille dreng, så er min umiddelbare tanke, at det vil være en god idé, hvis I kan få lavet en undersøgelse af hans mundmotoriske udvikling. Det vil være relevant at finde ud af, hvorvidt hans udfordringer hænger sammen med sansemotorik, for hvis du ved, om han er særligt følsom overfor temperaturer, tørhed, fugtighed osv. så vil du naturligt lettere kunne lave mad, som passer til ham. Du vil også kunne finde ud af, om maden skal være svarende til et barn på 6 måneder, eller om han vil have mere glæde af mad, som passer til et yngre eller ældre barn. Ligesom du vil kunne få nogle øvelser, som du kan lave med ham og på den måde gradvist vænne ham til at spise mere og få mere varieret mad.
Det kan være ret dyrt at få lavet sensorisk undersøgelse privat, og derfor vil jeg anbefale dig, at du i første omgang kontakter jeres kommune og hører, om der er mulighed for at få lavet noget sådan, hvor I bor. Måske er der en børne ergoterapeut eller fysioterapeut tilknyttet, du kan også spørge sundhedsplejersken, om hun ved, hvilke muligheder der er for jer :) Hvis han bliver ved med ikke at spise og taber sig, så vil I naturligt skulle kontakte jeres læge, og her kan I også tale med lægen om, hvorvidt I kan blive henvist videre, så I kan få den hjælp, som I har behov for :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre og sender et stort knus med på vejen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.
Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)
Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!
Hilsen mor til Elias, 4 måneder.

