Brev:
Putning til natten - 2 mdr.

Hej Helen.
Jeg har jo en skøn datter på nu snart 12 uger, og har for ikke så længe siden skrevet til dig, da vi bøvlede lidt med amningen. Denne er lige så stille ved at blive bedre, vi har i hvert fald haft nogle gode dage.
Den her gang søger jeg dog råd omkring putning til natten, da den i forlængelse af amme-bøvlet ikke fungerer helt optimalt.
Hun bliver puttet mellem 19.30 og 20.30, hvilket virker til at være det rigtige tidspunkt, da hun her er træt, og sover ca 3 timer før hun vågner op for at spise.
Hele putningen starter ud med, at hun får en tør ble og nattøj på. Herefter hygger vi lidt i stuen sammen med far og storebror indtil hun viser tegn på, at hun er træt. Så siger vi godnat til drengene og går ind i soveværelset.
Men så starter bøvlet. Jeg spiller en godnatsang, når vi går ind i soveværelset, som jeg selv synger med på. Hun bliver tilbudt noget at spise, hvilket hun ofte ikke vil og bliver ret sur over og begynder at græde. Det skal siges, at hun her tit har spist 1-1,5 time tidligere, men tilbyder altid brystet, inden hun skal sove uanset, om det er til lur eller for natten. ...
...
Nå, men nu er hun så blevet sur, og så skal hun trøstes for at falde ned (her får hun hendes sut). Nogle gange må jeg allerede her opgive, da hun bliver mere og mere ulykkelig, og så går vi ind i stuen igen og prøver så at putte igen lidt senere. Andre gange falder hun til ro, og jeg svøber hende i hendes dyne, hvorefter jeg sidder med hende i armene eller ligger mig ned i sengen med hende - nusser hende nogle gange på næsen. Ofte starter jeg forfra på godnatsangen igen. Her kan hun igen blive sur, men får ofte ro på hende med sutten og lidt rokken/let vuggen. Når hun næsten er ved at lukke øjnene og falde i søvn bliver hun lagt i hendes seng, med hendes nusseklud ved næsen. Bliver siddende lidt ved hende og kysser hende på panden og siger “godnat min skat”.
Jeg er så ærgerlig over, at hver aften skal indebære gråd ved putningen, og er bange for, at hun forbinder det hele med noget træls :(
Hvad kan jeg gøre for at gå vendt putningen til noget godt?
Har tænkt på, at tilbyde hende brystet inde i stuen, selvom der er mere uro, da det ofte er dette, som gør hende sur og ked af det.
Med venlig hilsen
Træt mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire