Svar: Pludselig svært ved at falde i søvn
Kære Anna Katrine
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at din datter har lidt svært ved at koble fra dagen og finde ro, når hun skal sove. I har haft en dejlig juleferie og nu er hverdagen i vuggestuen startet igen og med den ekstra mange stimuli og oplevelser :)
Jeres datter kommer meget tidligt i seng, når hun ofte puttes allerede 18.30, men hun står også meget tidligt op, og hun sover en fin middagslur, og samlet set lyder det fint. Det kan dog godt være en god idé at putte hende lidt senere, så hendes indsovningsperiode bliver kortere. Nu hvor hun er 2 år gammel, så er hun naturligt mere og mere bevidst og hvis hun lærer, at putningen skal vare en time eller mere, så vil hun naturligt tage denne rytme med sig - og det kan på sigt godt give lidt udfordringer. Når det så er sagt, så er der dog heller ikke noget i vejen for, at hun ligger i sin seng og kobler fra. Hun er jo glad, hun ligger og pludrer, leger med sine bamser, hygger sig, ligger og synger - og det lyder som om, at det er ret hyggeligt for hende og så længe det fungerer behøver I således ikke ændre noget her.
Det I så kan ændre på er, hvor meget I behøver sidde hos hende, for det er naturligvis svært for jer at bruge en time eller mere hver aften på at sidde ved sengekanten. Derfor synes jeg, at det er en god idé, at I efter putning, godnatlæsning, snak om dagen osv. - hvilket også vil hjælpe hende med at koble fra - rejser jer og går ud af værelset. I behøver ikke sidde og vente på, at hun sover, hun må meget gerne ligge og pludre og hygge for sig selv. I skal naturligvis gå ind til hende jævnligt, putte med dynen, kysse og kærtegne, sige godnat og gå igen - med mindre, at hun har brug ...
... for at I der lige sætter jer ned, holder i hånden, og hun så overgiver sig til søvnen.
I fortæller, at i altid har siddet hos hende til hun faldt i søvn, nogle gange hånd i hånd, andre gange nogle meter væk fra sengen, men det lyder som om, at I tænker, at det kan være et forsøg at gå ud af rummet nu, og det synes jeg bestemt er et forsøg værd :) Det kan naturligvis ikke undgås, at hun kan se jeres tilstedeværelse som hygge og mulighed for at pludre og snakke og at det at I sidder hos hende derfor kan være med til at holde hende vågen, så hvis I går vil hun måske bedre kunne overgive sig til søvnen :)
Det er vigtigt, at I kommer tilbage, kikker til hende osv. Hu skal ikke blive ked af det og må ikke begynde at opleve sin seng og putningen som noget, der ikke er rart. Det skal stadig være rart at falde i søvn.
Det er også helt rigtigt, at I lige nu nok er nødt til at acceptere, at det tager lidt længere tid for hende at falde i søvn. Det er dog samtidig vigtigt, at I holder fast i dagsrytmen. Det er rigtig fint med 2.5 times middagslur og hendes søvn skal ikke forlænges her. Og hvis jeres hverdag er skruet sådan sammen, at dagen helst skal starte kl 05.30, så er det vigtigt, at I holder fast i dette. Passer det dog ind i hverdagen, at hun f.eks. først står op kl 06.30, så må hun gerne få den times ekstra søvn om morgenen, men det vil naturligt gøre, at hendes nattesøvn så også kommer til at ligge senere om aftenen. Afhængig af, hvordan jeres dag er skruet sammen kan det altså godt være, at hun nu vil trives med en lidt senere rytme, og det er naturligvis helt okay :)
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

