Svar: Afbrudt nattesøvn og lange putteseancer
Kære Line
Tak for dit brev og fine beskrivelse - og velkommen til :)
Dejligt, at du har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive... ærgerligt, at I bor så langt ude på landet, at det er begrænset, hvor mange søvntog, der kommer eller som stopper ved perronen - det lyder faktisk som om, at I har en del lyntog hos jer;):)
Jeg tænker, at du har fuldstændig ret - din datter er blevet uhensigtmæssigt afhængig af dit hår, når hun skal sove, og det der er startet som et hyggeligt og trygt ritual, har nu ændret sig til at være noget problematisk - for du kan naturligt ikke stå i halve til hele timer bukket hen over hendes seng, fordi hun er nødt til at nulre dit hår...
Du er derfor nødt til at finde et alternativ, og det er rigtig fint, at du har forsøgt med forskellige bamser - prøv med en slaskedukke, en aflagt t-shirt af din, som hun måske genkender og netop forbinder med dig. Prøv også at se om du kan finde noget med "hår", som måske kan efterligne det hun får, når hun nulrer dit hår. Hun er nødt til at have et alternativ, som kan sættes i stedet og på sigt tage helt over.
Det alternativ, du finder, skal bruges hele dagen. Det er vigtigt, at den pågældende ting følger hende i alt. Den skal være med på sofaen, puslebordet, i barnevognen, i autostolen, når hun er træt, når hun er ked af det, når I sidder og putter. Ligesom den også meget gerne må være der, når du ammer hende før sengetid og følge med fra din favn og ned i sengen. Jo mere den er en del af hverdagen og alt det I gør sammen, jo bedre er det.
De fleste børn er mellem 12-18 måneder, før de begynder bevidst at gøre brug af en bamse, klud, slaskedukke osv. og derfor er det aldersmæssigt det rette tidspunkt at introducere dette nu og bevidst arbejde på at det skal ...
... lykkes - og så krydser jeg fingre for at det sker :)
Derudover tænker jeg, at du er nødt til at sætte dit hår op eller samle dit hår på en eller anden måde - også om dagen. Det er vigtigt, at det nu er helt slut med at nulre mors hår, også når I sidder og nusser og kæler i sofaen, og det bare er hyggeligt og trygt... Hun forstår ikke, hvis hun kan gøre det om dagen men ikke om aftenen og du er nødt til på en eller anden måde at få hende til at glemme dit hår lidt. Derfor skal håret væk om dagen, det er ikke længere en mulighed, og når hun søger dit hår, så skal du forsøge at aflede hende, få hende til at glemme det, erstatte med et alternativ - som både kan være en anden form for kærtegn og nærhed, men som også gerne må være den slaskedukke, bamse, klud osv. som du har valgt, at hun kan bruge. Så du afleder igen og igen og forsøger at få hende til at interessere sig for noget andet :)
Alt andet du fortæller om lyder rigtig fint. Det er super med bad hver anden aften, godnatmåltid, tandbørstning, historielæsning, amning og sang.. Det lyder faktisk også som om, at hun er parat til at sove, når du putter hende - det er ikke tidspunktet, som er forkert, men mere at hun har brug for nye vaner og ritualer.
Jeg vil dog anbefale dig, at du forsøger at putte hende fra dig lidt før. Så du starter med at amme hende ved siden af tremmesengen og derefter putter hende over i egen seng, hvor du så sidder, læser og synger for hende - og hun så falder i søvn ved, at du stadig er der - og naturligt så også har sin puttebamseklud ... På den måde kan du også få erstattet rutinen i sengen med noget nyt, nemlig godnathistorie og sang, som hun (krydser fingre) måske kan falde i søvn til :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med hende:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vugge - møbel
En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.
Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...
Madras til barneseng
Der findes mange slags madrasser på markedet, og når du skal vælge en madras til dit barns seng, så vil anbefalingen ofte være, at du vælger en skummadras, en latexmadras eller alternativt en madras i et naturmateriale. Vælger du en skummadras (polyurethanskum), skal den være mindst 5 cm tyk og helst med betræk, der kan tages af og vaskes.
Det anbefales, at dit barn ligger på et fast underlag, fordi det giver barnet mulighed for at bruge og udvikle sine muskler. Samtidig sikrer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

