Svar: 13 mdr og mange opvågninger
Kære Louise
Tak for dit brev :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge, og hvad der kan være forklaringen hos jer :)
Det er i princippet rigtig godt, at jeres dreng pludselig har smidt sutten, hvis han vågnede op for at få denne i munden gang på gang natten igennem - men når han stopper med sut fra den ene dag til den anden, så mangler han måske noget andet til at give ro - både når han skal sove, og når han endelig sover. F.eks. en bamse, putteklud eller lignende - det er en god idé at indføre noget, som han kan putte sig med fremadrettet, og børn er ofte mellem 12-18 måneder gamle, når de begynder at kunne bruge f.eks. en bamse, slaskedukke, putteklud (f.eks. en aflagt t-shirt af din) eller lignende.
Det er vigtigt, at I giver ham bamse, nusseklud osv. hele dagen igennem. Den skal følge ham som en fast ven - være der, når I sidder i sofaen, når I kører i bilen og i barnevognen, den skal være med i vuggestue, så han også puttes med den der. Den skal være der når han er træt, når I sidder og nusser, krammer osv. og den skal være der, når han er ked af det, har brug for lidt trøst. Så den gradvist bliver en fast del af hverdagen og derfor kan fungere som substitut for mor og far :)
Det er vigtigt at I sikrer jer, at han er mæt og godt fyldt op med mad hele dagen igennem, så han ikke vågner om natten, fordi han reelt er sulten eller tørstig. Mæthed skal skabes gennem hele dagen, men det vil også stadig være en rigtig god idé med et godnatmåltid. Det kan være en grød, en portion havregryn, rester fra aftensmaden som f.eks. rugbrød sammen med en frikadelle. Godnatmåltidet bør ligge adskilt fra aftensmaden, gerne med et bad imellem.
Det betyder at en aftenrytme kunne se således ud:
Aften 17.30: I spiser aftensmad sammen, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker, som spises med gaffel og med hænderne, og også stadig moset mad, som I hjælper ham med. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt babymassage eller lignende og gøres klar til natten.
Tilbydes et godnatmåltid f.eks. kl 18.45-19 og får derefter børstet tænder.
Flaske og puttes til natten 19-19.30...
Rytmen er lidt senere end det I tidligere har sent til mig og det kan i sig selv også gøre en forskel og gøre ham mere klar til at sove....
Det er vigtigt, at han ikke falder i søvn med sin flaske i munden, når han puttes, ligesom det er vigtigt, at han ikke falder i søvn i jeres arme, men ...
... forbinder sin seng med stedet, hvor han skal sove.
Derudover skal I sikre jer, at han ikke har ondt. Når han protesterer mod søvnen, og når han vågner mange gange hver nat, så kan det godt skyldes f.eks. øreproblemer. Hvis han er forkølet eller har været det, så kan han godt have ondt i ørerne. Det viser sig ofte ved, at han vil vågne, når han har sovet lidt, fordi trykket i øret stiger, når han har ligget ned lidt tid. Så græder han og når I så tager ham op, trøster og beroliger, så falder trykket i øret, smerten forsvinder eller bliver mindre og I kan putte ham igen, og så sover han lidt videre, indtil trykket og dermed smerten stiger igen.
Alder og udvikling kan også spille ind. I 13-15 måneders alderen gennemgår børn en slags separation-gentilnærmelses-fase og han kan i denne periode godt søge jer ekstra meget og have ekstra meget behov for både at se jer og mærke jer. Han er stadig så lille, at han ikke forstår, hvor I er, når han ikke kan se jer. De fleste børn er omkring 16 måneder, før de begynder at have lidt fornemmelse af, at vi ikke er forsvundet og lidt fornemmelse for, at I f.eks. er i stuen imens han ligger på sit værelse. Lige nu føler han bare at I er væk - og han kan derfor godt vågne, fordi han har brug for at blive bekræftet i at I stadig er der :)
Det helt naturligt, at han vågner mange gange hver nat - de fleste af os har mindst 10 opvågninger om natten, hvor vi lige skifter stilling, sparker dynen af, trækker dynen om os, retter på puden, putter os ind til ham eller hende der ligger ved siden af. Og på samme måde har jeres dreng også mange naturlige opvågninger om natten. Her er det vigtigt, at I overvejer, hvordan I hjælper ham, når han vågner. Det er vigtigt, at I forsøger at hjælpe ham med så lidt aktivitet fra jeres side som muligt. Det er helt fint, at I hjælper ham med stilingsskift, en beroligende hånd, lidt beroligende ord osv. giver ham en puttebamse, putteklud eller lignende, måske nynner lidt for ham - brug det I gør, når han puttes generelt - men pas på ikke at tage ham op og gå rundt med ham, sætte jer med ham og hoppe på en pilatesbold eller lignende, da han naturligt så vil vænne sig til, at det er dette, som skal ske om natten.
Ritualer er super vigtige i denne alder, alt som barnet kender som noget trygt og rart giver ro - og ritualer før putning og undervejs i søvnen er ligeledes vigtigt men I skal medtænke, hvilke ritualer I har, og hvad I gør, når han vågner om natten, også selvom han ikke længere får sin sut :)
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre på vej - rigtig meget held og lykke med ham fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Seng
Mange babyer har ikke brug for tremmeseng i begyndelsen, da sengen vil være for stor og dermed for utryg for barnet. I begyndelsen kan man derfor stille liften i tremmesengen, hvis man ønsker at barnet skal sove i sengen der.
Et barn vil ofte kunne bruge tremmesengen til det er ca 2.5-3 år gammelt og det er vigtigt at vælge en god seng. Her er lidt overvejelser og gode råd:
- Vælg en seng, som måler ca 110 cm x 55 cm. Den størrelse passer til de fleste børn indtil...
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.

