Svar: 10 måneder og morgenmad
Kære mor
Tak for dit brev :)
Først - hvor er det dejligt, at jeres datter har responderet så godt på at få lagt dræn. Det lyder som om, at det har gjort en stor forskel hos jer og det på flere planer.
Hendes aktivitetniveau er steget, hendes undersøgelseslyst spirer og ikke mindst, så er hendes appetit faktisk også øget - eller i hvert fald lysten til at sidde med ved bordet og smage lidt på maden. Det er super godt! Og det er helt perfekt, at I lader hende sidde hos jer, og hun så nu begynder at vise lyst til at smage lidt fra jeres tallerken. Super godt!
Det er rigtig godt, at du forsøger med forskellige brødtyper, og du kan også bage selv. Måske vil hun gerne spise en hjemmelavet havregrynsbolle eller grahamsbolle... ;)
Jeg tror ikke, at jeres datter har et spiseproblem, så prøv at lægge denne bekymring lidt på hylden og hold fast i det positive, som I oplever netop nu. Øreproblemer, penicillinbehandling, smerter.... det påvirker altsammen appetitten og er naturligt sammen med hendes alder en god forklaring på, hvorfor det har været svært at få hende til at spise.
Med hensyn til morgenmad, så kan det godt være, at hun hører til dem, som ikke spiser ret meget om morgenen, men som spiser mere resten af dagen - og det er naturligvis okay. Det er dog en god idé, at du forsøger at vænne hende til at spise morgenmad, da det lægger en god bund og skaber energi til resten af dagen. Også når hun begynder i vuggestue/dagpleje, så er det godt, hvis hun hjemme har fået et godt måltid...
Hvis hun slet ikke vil acceptere grød i øjeblikket, uanset hvilken type du forsøger dig med, så kan du i stedet lave klatkager. Klatkager er i princippet grød, som du steger på panden. Du kan lave klatkager af f.eks. havregrød og så kan du servere det med lidt frugtmos eller bærmos på. Det giver en naturlig ...
... sødme, som hun måske godt vil kunne lide og samtidig kan det serveres i stykker, så hun kan spise det med fingrene eller måske begynde at finde ud af at spise med en gaffel...Det kan også være en idé at komme lidt moset banan ned i havregrøden, ligesom du også kan blande et æg i havregrøden, før du steger klatkagerne på panden.
Da hun er glad for pølser, må du naturligivs også gerne servere lidt stegte pølser til morgenmad, evt. sammen med lidt æg, skinke, brød, kartofler, bacon...
Du kan også forsøge med en lille smule surmælksprodukt - max 100 ml - og komme havregryn, rugbrødsdrys eller lignende på, så det mætter lidt mere. Selvom børn afviser skeen, så vil de nogle gange godt acceptere yoghurt af en ske...
Minifras kan også være en idé. De gives jo normalt med mælk, og det er begrænset, hvor meget sødmælk du kan give hende, når hun kun er 10 mdr gammel, men Minifras kan også gives med modermælkserstatning. Derudover så vil nogle børn faktisk gerne spise Minifras, som de er (altså uden mælk) - de øver pincetgreb og nyder, at de på den måde kan styre måltidet lidt selv.
Minifras blev oprindeligt udarbejdet i samarbejde med Viffos (Videncenter for fødevarer og sundhed - og har et passende sukker-, fedt- og saltindhold og et højt indhold af fibre, så i forhold til de forskellige morgencerealier der er på markedet, så er de ikke så tossede.... Jeg er i tvivl om forskellen på minifras og havrefras, begge produkter er i dag nøglehulsmærkede, men her må du kikke på indholdsdeklarationen, måske kan du også bruge havrefras... At spise minifras eller havrefras er naturligvis ikke det samme som at spise en portion grød, men det kan være en måde at gøre jeres datter lidt interesseret i morgenmaden :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)
Fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Lus hos børn
Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:
1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.
2. Så kommer du en god portion balsam...
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

