Annonce

Annonce

Svar: Nægter at øve at gå


20. januar 2021

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære desperate mor

Tak for dit brev :) Og kæmpe stort tillykke med, at du venter dig igen, hvor er det dejligt! Ingen tvivl om, at de to børn nok skal få glæde af hinanden på sigt ;)

Du fortæller, at jeres dreng har brugt en gåstol, siden han var 11 måneder gammel, og jeg tænker, at det desværre nok er forklaringen på, hvorfor han endnu ikke går...

Rigtig mange børn (og forældre) synes, at en gåstol er super god og praktisk. Når barnet sidder i gåstolen, så bliver barnet pludselig mobil og kan "køre" omkring på egen hånd, barnet bliver på den måde aktiveret, forældrene får hænderne lidt fri osv. MEN, brug af gåstol kan godt gøre, at barnet mister lysten til at være på gulvet, og samtidig er der en risiko for, at vigtige motoriske stadier springes over f.eks. vil nogle børn springe krybe-kravle-stadiet over, ligesom de kan blive senere til at gå rigtigt.

Det er vigtigt, at børn kan bevæge sig rundt på gulvet på egen hånd. Når de kryber, kravler, triller osv. så styrker de musklerne i kroppen, de styrker deres balance, og de får en masse sansemæssige stimuli, som er vigtige for deres udvikling. Når barnet f.eks. møder en bold og tager bolden i hånden, så vil barnet mærke dens runde form, dens materiale og barnet vil lære, at bolden triller væk, når den tabes. Hvis barnet sidder i en gåstol, så er det stolen, der rammer bolden, og barnet kan derfor få en forkert oplevelse af, hvad en bold egentlig er, og hvordan ting og verden hænger sammen.

Nogle gange ser man også, at børn der sidder meget i gåstol begynder at gå på tæer, fordi de har svært ved at nå gulvet med flad fod. Og hvis barnet begynder at gå på tæer, så er det svært pludselig at finde ud af at gå rigtigt, når man ikke har gåstolen omkring sig.

Og så er der, som du selv er inde på, problemet med balancen. Det er gåstolen, som holder barnet og ikke barnet, som holder sig selv. Så barnets balance bliver ikke styrket i gåstolen på samme måde, som når barnet tumler rundt på gulvet på egen hånd.

Så... det er rigtig godt, at i ikke bruger gåstolen særligt meget mere! Og så er I nødt til at give jeres dreng tid. Den udvikling du beskriver, ville han sandsynligvis have været igennem lidt tidligere, hvis han ...


Annonce

... ikke havde været i sin gåstol, det er dog ikke for sent, du skal bare give ham tid til at finde ud af at gå på ny :)

Det at lære at gå har forskellige faser:

Fase 1: Trækker sig op
Din dreng trækker sig op ved tremmerne i sengen eller ved møblerne i rummet. Han bevæger sig fra side til side ved hele tiden at holde fast med hænderne og flytte sine fødder.

Fase 2: Én hånd ad gangen
Din dreng bruger kun sine hænder til at holde balancen med, og han har nu langt større styrke i sine ben og fødder. Når han går, flytter han hånd over hånd - og stille og roligt bliver han sikker nok til at flytte en fod og en hånd ad gangen.

Fase 3: Fra møbel til møbel
Din dreng øver sig i at bevæge sig fra et møbel til et andet. Det er endnu kun møbler, hvor han med sikkerhed kan nå det ene møbel, før det andet slippes.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Fase 4: Kan stå frit
Din dreng forsøger at gå mellem møblerne uden støtte. Det vil sige, at han nu begynder at slippe et møbel og bevæger sig hen til et andet møbel, som er lidt uden for rækkevidde. På dette tidspunkt kan han også selv stå op frit på gulvet uden støtte.

Fase 5: Forsigtig vaklen
Din dreng vakler forsigtigt og selvstændigt to eller tre skridt imellem møbler eller personer. Han har dog fortsat behov for støtte, hvis han skal gå mere end et par skridt.

Fase 6: Se, jeg kan gå!
Din dreng begynder nu at kunne gå helt selvstændigt.

Din dreng skal finde modet til at gå selv. Det kræver mod at turde give slip og bevæge sig ud i verden og det er vigtigt, at I ikke presser ham til f.eks. at gå med jer i hænderne. Det vil, som du beskriver, blot gøre, at han knækker sammen i benene og slet ikke har lyst til at gå eller lyst til at forsøge sig...

Det er naturligvis vigtigt, at I hjælper ham og støtter ham. Og ud over at give ham tid, så er det vigtigt at du motiverer ham med din stemme og din mimik. Støt ham endelig i at hive sig op ved møblerne og øve skidt til siden på egen hånd. Gør det muligt for ham at få fat i møbler, så han føler sig sikker. Sæt dig på gulvet og lad dig selv være bindeled mellem f.eks. en stol og et bord, så han på den måde bliver gradvist mere og mere modig og til sidst tør forsøge selv :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Babysvømning

Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.

Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...

Læs mere i Babylex

Appetit

Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.

Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.

Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit svar på min sidste henvendelse. Jeg blev i meget bedre humør efter at have læst det. Min mand og jeg har talt en masse sammen, og der er faldet ro over hverdagen igen. Tusinde tak!

Ermelin - mor til pige på 3 måneder


Annonce