Brev:
Div. spørgsmål om 10. mdr datter

Hej Helen
Vi har et par sørgsmål om vores datter på knap 10 måneder.
Først et vedr. motorik og at kravle:
Vores datter er meget glad for at sidde og lege, putte klodser i en puttekasse, stable ringe på en stang, lege "ta og gi" og hun er meget interesseret i bittesmå ting som skal føles på igen og igen, men tilgengæld kravler hun ikke endnu. Hun ligger meget på maven og skøjter bagud, men når vi vil vise hende hvordan hun kommer på op knæene bliver hun gal og ked af det.
Hun kan ligge sig ned på maven fra siddende stilling og da har hun det ene knæ i kravlestilling i nogle sekunder. Vores indtryk er at hendes finmotorik er meget veludviklet - tror du det er derfor hun ikke kravler endnu? Det virker som om hun har nok i sin siddende leg og ikke rigtig er interesseret i at komme rundt.
Har du forslag til nogle gode kravleøvelser?
Så et spørgsmål om mælk:
Vores datter får mme ...
... 200-250 ml. når hun puttes ved 19.30 tiden. Derefter får hun samme mængde omkring kl 24, og denne flaske skal vi vel snart vende hende af med eller? Ofte sover hun når hun får den, men nogle gange sover hun uroligt og så får mælken hende til at falde til ro igen. Hvis hun vågner og græder om natten, hvilket er sket hyppigere på det sidste, er det eneste der kan få hende ned igen en flaske mælk, med mindre vi skal tænde lyset og vække hende helt. På den måde bruges mælken også til en slags trøst og det er vi lidt kede af. Vi tror det bliver svært at få hende afvendt netop fordi mælken også kan give trøst, så et par gode råd om afvending vil være rare :-)
Og tilsidst et lidt skørt spørgsmål: Vores datter er helt vild med at drikke danskvand. Altså uden citrus, men med brus. Er det ok? Det er ikke voldsomme mængder hun drikker, men hun VIL bare have det når vi sætter flasken på bordet...
Tak!
ML og Co.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Akupunktur
Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.
Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.
Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...
Natamning
Mælkeproduktionen sker også om natten, og i den første tid efter fødslen er det en rigtig god idé at amme om natten. Faktisk er natamning med til at holde din mælkeproduktion igang, fordi du om natten producerer mere af det mælkestimulerende hormon.
De fleste børn vil i de første måneder have behov for amning om natten, og det er først efter 6 mdr.s alderen, at de fleste børn ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. I 6 mdr.s alderen vil barnet kunne spise skemad om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.