Annonce

Annonce

Brev:

Søvn og døgnrytme - 5 mdr.


22. januar 2021

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Søvn og døgnrytme - 5 mdr.

Kære Helen. 


Jeg skriver til dig da jeg har brug for vejledning ift døgnrytme for min søn. Han er 5 måneder og indenfor den sidste måned er hans nattesøvn blevet meget svingende, så nogle nætter sover han med kun 1 times interval. 😟 

Han har siden han blev født mere eller mindre sovet med 3 timers interval, igennem dag og nat, men dette har ændret sig over den sidste måned. 

Jeg er i tvivl om hans dags og nat rytme skal forsøges ændres helt,  især når jeg læser dine tidligere svar til andre omkring søvn. 

En dag/nat for ham der typisk sådan ud:

Kl 6; han vågner ofte af min kærestes vækkeur. Bliver ammet og forsøger at putte ham, men det lykkes ikke altid, så nogen gange står vi op kl 6.30, andre gange kl 7/7.30

Leg og tumletid indtil kl ca 9/9.30 hvor han ammes og lægges i barnevognen i voksipose  til en lur udenfor. Her kører jeg som regel en tur med barnevognen hvor han falder i søvn og jeg får lidt motion. Han kan så oftest sove 2 men tit 3 timer og vågner derfor et sted imellem 11.30/12.30. 

Når han vågner fra luren får han grød og spiser næsten en fuld portion, hvor han drikker vand til. Ammer ham efter måltidet hvor han gerne vil spise, hvis han kan koncentrere sig om det. Han ammer/spiser altid, men ikke altid så længe. 

Derefter er det tid til leg igen, både på gulvet på maven og siddende hos mig med legetøj og ved at gå rundt og kigge mv. 

Kl ca 14.30/15 ammes han igen inden han lægges i barnevognen til endnu en lur, og her kan han sove 2-3 timer igen, oftest 3 timer så han kommer op ved 17.30/18 tiden. 

Derfra får han mad, men det er svingende hvor meget han spiser. Det er oftest kartoffelmos. Han ammes efterfølgelse.

Efter maden leger vi lidt og han sidder mest og leger hos hans far eller mig. Jeg ammer løbende. Puttetid er oftest ved 20.30/21 tiden, hvor han forinden har været forsøgt at gives en flaske som han ikke altid vil have. Det er for tiden en kamp at give flaske, hvor han bliver kef af det. Han drikker vand af en flaske uden problemer. Det er den eneste flaske han får på en dag, ellers ammer jeg. Vil helst holde fast i flasken så jeg også kan aflastes i ...


Annonce

... amningen. 

Som noget nyt har jeg købt en tyngdepose som han bliver lagt i og båret op i sove værelset, hvor han lægges i sin egen seng ved siden af vores seng. Jeg går i seng samtidig. Han ligger kun ganske kort i egen seng, før han bliver utilfreds og jeg tager ham op og ammer han så han falder i søvn. Det lykkes ofte at lægge ham tilbage i sengen men det kan også godt kræve flere forsøg hvor jeg må amme ham igen. Han ammer uanset om han lige har spist en flaske 10 min forinden. 

Han har næsten lige haft 2 uger hvor han vågnede hver time og det eneste der kunne få ham til ro var at jeg ammede ham. Nu vågner han hver 2. Time med samme resultat som ovenstående, han skal ammes. 

Når han vågner sker det ved at benene sparker og han accepterer ikke at få en sut, den piller han ud igen og sådan kan det fortsætte (har forsøgt en halv time og længere) han vil heller ikke vugges eller lign, det er kun amning der virker. Om jeg ammer på det ene eller begge bryster giver ikke længere søvn. Når han lægges tilbage i sengen er det blevet bedre at han falder i søvn 1. Gang efter han er kommet i tyngdepose, før kunne det godt tage flere forsøg. 

Har ikke lagt ham i sengen hvor vi sover andet end om morgenen inden vi står op. 

Det er ikke muligt at flytte ham på eget værelse endnu, da vi skal bygge ud, så der vil gå 5 måneder endnu eller længere tid. 

Hvad kan jeg gøre for at han kan få længere og bedre søvn om natten? 
Og skal han følge en anden struktur om dagen? I så fald hvad gør man så når man skal noget og det ikke passer ind i sovetider mv?

Han følger sin vægtkurve og tager på som han skal. Da han har 4 måneder og 1 uge vejede han 7,7 kg. Jeg har nemlig haft tanke om han ikke var mæt, og det kan også være det er en del af problemet, men jeg tror ikke det er det alene.

Han har siden fødslen været glad for at spise og kan tømme brystet på 10 min, men gerne blive liggende meget længere for trygheden vil jeg tro. 

Siden fødslen har han haft en "livlig" mave, og han prutter meget. Han virker ikke til at have ondt i maven og han har afføring min 1 gang dagligt. 

Tak for dit svar. 

Med venlig hilsen
Sine 

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vådservietter baby

Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.

Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.

Overvej også, om...

Læs mere i Babylex

Ultralydsscanning - gravid

Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.

Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid velovervejede og medfølende svar. Som førstegangsmor henter jeg megen støtte i din brevkasse.

Mor S - mor til pige på 6 måneder


Annonce